Tre enkle og smukke vinterdekorationer

Julerose i kurv – en god værtindegave

En personlig gave er altid noget særligt, og her er et godt bud på en værtindegave til julefrokosten, nytårsfesten eller anden anledning i starten af det nye år.

Denne fine kurv kan i princippet arrangeres med alt; til foråret ville påskeliljer eller tulipaner kunne være centrum i den, men for denne gang er det julerosen, som jeg er HELT vild med. Det vrimler med dem i butikkerne endnu, og tag ikke fejl af navnet – den er smuk langt ind i foråret. Den blomstrer fra december til april, og kan også godt blomstre indendørs. Med tiden kan den plantes ud i haven.

OBS: Julerosen er giftig. Sørg for at den er udenfor rækkevidde for børn og kæledyr.

Julerose i kurv

Sværhedsgrad: Nem

Du skal bruge: En kurv, en julerose, mos og små grankogler

Sådan gør du: Julerosen arrangeres i en kurv med plastikbeklædning – alternativt en stor skål. Tryk forsigtigt mos rundt om planten, men undlad at det kommer helt ned i bunden. På den måde undgås, at mosset mugner eller rådner, når planten vandes. Arranger grankogler lidt tilfældigt rundt langs kurvens kant. Alt efter dit humør og stil kan du også tilføje yderligere deko-ting.

Kurven kan til sidst pakkes ind i cellofan og tilføjes lidt bånd for at skabe det helt rigtige “værtinde-gave-look”.

Du kan også bare lave den til dig selv. Jeg har min stående i køkkenvinduet.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tre enkle og smukke vinterdekorationer