Dadelkugler m. kaffe og kakao

Dadelkuglerne er næsten som en lille trøffel og det perfekte match til aftenkaffen/-teen eller som et sødt indslag i madpakken. Selvom de indeholder kaffe er Isak på 3 ½ år helt vild med dem. De smager simpelthen SÅ godt – og så er de hurtige at lave.
De indeholder ikke forarbejdet sukker, men naturligvis alligevel sukkerarter fra dadlerne, kokosmelet og kakaoen. De er velegnede til personer med laktoseintolerance. De kan holde sig i køleskabet i en uges tid.
Dadelkugler m. kaffe og kakao (ca. 25 stk.)
Arbejdstid: 10 min.
Ingredienser:
30 dadler (fjern stenene)
2 tsk stærk kaffe
2 spsk kakapulver af god kvalitet
2 spsk mandelmel
2 spsk havregryn
2 spsk kokosmel
1 tsk vaniljesukker
1 tsk kokosolie
Pynt: Kakaopulver
Sådan gør du:
Bland alle ingredienser i en skål og ælt det godt sammen.
Form små kugler og rul dem straks i kakaopulver.
TIP! Bryder du eller dine børn sig ikke om kaffesmagen? Udskift kaffen med appelsinjuice.
Ingen kommentarer endnu