Planlægning af aftensmad i en travl hverdag

Simpel og uperfekt buket

Ligeså meget som jeg elsker de opstillede ting, hvor der virkelig er tænkt over detaljen, så holder jeg også meget af det mere tilfældige, når det kommer til blomster.

Buketter der ligner vilde blomster, man lige har plukket i vejkanten og stilt i en vase er meget oppe i tiden. Det er yndigt, nemt at gå til og en billig måde at arrangere blomster på.

Jeg anbefaler næsten aldrig, at man bevidst går efter en specifik type blomster. Jeg kan godt lide at gå i en blomsterforretning og “se hvad de lige har” og blive inspireret til, hvad der kan passe ind derhjemme. Ja, i supermarkedet kan du ganske ofte også finde fine afskårne blomster til meget budgetvenlige priser. Til sommer kan man naturligvis også plukke dem selv i naturen eller haven.

Ved denne type buketter kan jeg godt lide, at lege lidt med kontrasterne i rummet. Blomsterne må gerne stå tydeligt frem. Som f.eks. på disse billeder fra vores grønne stue (bemærk tapetet), hvor jeg har en buket lilla rosenknopper stående tilfældigt arrangeret og klippet i forskellige længder.

Den er ikke bundet stramt op, men falder ud til siderne. Selvom det er en ganske enkel og billig buket, så synes jeg at den springer smukt i øjnene på det lille grønne konsolbord.

Jeg har bundet lidt groft blomstersnor om vasen, som understøtter det tilfældige og knap så opsatte udtryk.

Budgetvenlig og enkel blomsterbuket.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Planlægning af aftensmad i en travl hverdag