Pilegrene og liljer

Du ved, at du er mor når ..

1. Foreslåede videoer på din youtube app pludselig ser sådan her ud:
(Ja, sidemanden i bussen må tænke, at du er den sygeste freak, når du sidder der på vej på arbejde, uden barn, og liiiige skal se noget)

 

2. Du kan soundtracket til “Paw Patrol” udenad og går og nynner Gurli Gris sangen for dig selv, men du aner ikke, hvad der er hot på de rigtige hitlister lige nu. Hvis du fik forvildet dig ind på en bar eller et diskotek ville du sikkert også bare synes, at det var noget forfærdeligt, moderne larm de spillede …

 

3. Du vil vælge en uges søvn fremfor en tur på festival. Festival ville på den anden side have visse ligheder med mortjansen: larm, ingen eller dårlig søvn, bræk og tis mærkelige steder ….

 

4. En tur ud og handle alene er som den rene selvforkælelse! Det kan være så hyggeligt i netto (når det ikke er dit barn, der skriger i køen).

 

5. Du ved hvad et “tigerspring” er. Før du blev mor ville du nok have gættet på noget med tigerdyret fra Peter Plys eller en tiger der hopper. Det er det slet, slet ikke .. og til jer der ikke er mor (endnu) vil det forblive en overraskelse indtil I er (derefter vil I ønske, at det slet ikke var et begreb der var behov for – åh søvnløse nætter og et utilfreds barn konstant på armen….).

 

6. Du aldrig mere kan tillade dig at være syg. Du kan kun drømme dig tilbage til dengang en influenza fik den nænsomme og krævende behandling den har behov for: mindst en uge på langs i sengen, søvn når du følte for det og et endeløst marathon af tv-serier.

 

7. Det forventes at du kan finde alt forsvundet legetøj. Så når barnet råber (gerne fra den modsatte ende af huset af sine lungers fulde kraft startende med et “mooooAAAAar”), hvor den blå dinosaurus er. Så ved du selvfølgelig det! Selvfølgelig ved du da, at den er i vasketøjskurven, i en gryde i køkkenet eller et andet logisk sted, hvor barnet har glemt, at det lagde den.

 

8. Det er at sove længe, hvis du kan sove til klokken 7! Wuhuu, så bliver det en GOD lørdag.

 

9. .. tilsvarende bliver du dog træt allerede kl. 21. Veninder der foreslår middage ude i byen kl. 20 er derfor helt “loco”. Det er alt for tæt på din sengetid, ja det er.

 

10. Du ved, at udefinerbar lyd + barn der råber “der sket’ ikk’ noget!” = noget er helt sikkert gået i stykker! Nedenstående kender du derfor også oversættelsen af:

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pilegrene og liljer