Banankage bagt på dadler

Min morgenrutine (hverdag)

Jeg gætter på, at mine hverdagsmorgener er som RIGTIG mange andre mødre til småbørn. Man har stort set aldrig fået sovet helt nok og man skal pokkers tidligt op. Der er sådan ca. tusinde ting man skal nå, og ens barn skal altid nok udfordre en et par gange ved enten ikke at ville tage bukser på eller brokke sig over den måde man hælder havregrynene ud på yoghurten. Man har 5 minutter for sig selv på badeværelset og kan ofte ende ud med at gå på arbejde med kun mascara på det ene øje ..

Alligevel forsøger jeg mit bedste for at få morgenen til at fungere på en god måde.

Morgenen er udgangspunktet for dagen, og derfor har jeg opbygget nogle rutiner, hvor jeg gør noget godt for mig selv om morgenen  – selvom jeg er træt og presset på tid – og på den måde forsøger at lægge “fundamentet” til, at jeg har styr på tingene og god energi resten af dagen.

Som mor er det også vigtigt for mig, at føle at jeg får sendt resten af familien ordentligt ud af døren.

Så hvordan ser en hverdagsmorgen ud hjemme hos os..?

Jeg står op kl. 05.30 som den første i huset. Umiddelbart herefter lukker jeg vores hund, Carlo, ud i haven eller går en kort tur med ham.

Derefter er kl. 05.45 og jeg bruger ca. 5-10 minutter på badeværelset på at gøre mig klar. Jeg går altid i bad om aftenen og derfor sparer jeg den tid om morgenen. Min rutine foran badeværelsesspejlet består af ganske få trin. Jeg vil helst ikke bruge mere tid end højest nødvendigt; lægger jeg en tung make up skal jeg jo også bruge tid på at fjerne den om aftenen. Og det er jeg simpelthen for træt til. Jeg forsøger i stedet gennem sund kost (suppleret af diverse kosttilskud) og gode plejeprodukter at sørge for, at jeg behøver at gøre så lidt som muligt ved min hud og mit hår. Det skal helst være velplejet, så der ikke skal gøres så meget yderligere ved det, og jeg foretrækker faktisk i dag også et mere naturligt look.

Om morgenen vasker jeg mit ansigt i “Cleansing Mousse with Vitamin B5, IVY AIA” og derefter bruger jeg “T-zone peeling, Pudderdaaserne” og “Niacinamid 10%, Pudderdaaaserne”. Make up mæssigt gør jeg som sagt minimalt – jeg påfører mit “M2 Beauté eyelash activating serum” (pssst… på tilbud hos NiceHair.dk lige nu til 524 kr. hvis du følger linket) og redder mine vipper igennem med en blød vippebørste. Jeg har single lash extensions på, hvilket netop gør, at jeg ikke føler behov for så meget andet. Derudover giver jeg mine bryn en lille smule ekstra farve med “Brow Sculpt, The Body Shop”. Endeligt slutter jeg altid af med en omgang solfaktor 30 i ansigtet og en let BB cream.

Kl. 05.55 indfinder jeg mig i køkkenet og sætter vand over til en kop urte the til mig selv og så blender jeg enten en smoothie eller laver en skål yoghurt med friske frugtstykker og forskellige nødder og gryn. Jeg har masser af ristede gryn og nødder, kerner og tørret frugt stående fremme i køkkenet, så jeg hurtigt kan toppe min morgenmad med det. Jeg spiser og drikker min the imens jeg laver morgenmad til mand og barn.

Kl. 06.15 vækker jeg Isak, og lukker hunden i haven med en omgang foder kastet ud på græsset. Så er han beskæftiget og får brugt snuden ekstra godt inden han skal være alene hjemme! Jeg minder Isak om at gå på toilettet og assisterer ham en smule med at få nattøjet af og noget rent tøj på.

Så er kl. 06.25 og Isak sidder på køkkenbordet og er i gang med at spise sin morgenmad imens jeg laver madpakke til min mand (som har indtaget badeværelset for at gå i bad og tage jakkesæt på). Jeg og Isak snakker om dagen og hvad de mon skal lave i børnehaven – og alle mulige andre tilfældige ting som impulsivt falder en 3-årig ind. Isak kan godt lide at få yoghurt med forskelligt drys på til morgenmad (billedet nedenfor), øllebrød eller havregrød (også gerne med “drys”, som egentlig bare dækker over frisk frugt, chiafrø, ristet müsli mv.)

Kl. 06.35 sætter Isak og far sig ind til bordet og spiser sammen i mens jeg samler det sidste til madpakken, rengør køkken, reder senge og sikrer mig, at Carlo har frisk vand.

Når klokken nærmer sig syv, så går dagen rigtig i gang, og jeg nyder, at vi har fået en god start på dagen sammen.

2 kommentarer

  • Rikke

    Hyggeligt med indblik i en hverdagsmorgen i en lille familie 🙂
    Jeg undrede mig dog lidt undervejs. Hvad laver din mand om morgen? Jeg kan være jeg læser det forkert, men er det rigtig forstået at du gør alt, mens han blot gør sig selv klar?
    Er det bevidst eller ubevidst hvis det er sådan det er?
    Dejligt du har startet bloggen op igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Theresa Lange

      Hej Rikke 🙂
      Han arbejder en del mere end mig – så han lægger væsentlig flere timer på jobbet, hvorfor jeg gør mest derhjemme. Det sagt så hjælper han også med mange ting herhjemme – bl.a. alle de “grove” ting i haven (klippe hæk, slå græs, rive blade sammen osv.). Men vi har et meget traditionel/konservativt syn på kønsrollerne i en familie og det er derfor helt bevidst, at det er sådan. Det falder mig meget naturligt og jeg nyder at lave mad, gøre rent og ordne hjemmet i det hele taget. Er glad for at du læser med igen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Banankage bagt på dadler