Trekornsbrød m. hørfrø, sesam og bygkerner

Kanelsnurrer

Kanelsnurrer kan altså bare et eller andet – personligt er jeg hvert fald blevet helt vild med den svenske kage, der befinder sig et sted mellem en kanelsnegl og en blød thebolle.

Her får du opskriften på  en portion kanelsnurrer i en sød mini udgave. De passer i en klassisk muffinform (jeg bruger denne fra Cook & Baker) og er meget nemme at lave. Perfekte i madpakken, til en kop kaffe eller som en del af et brunchbord.

 

Opskrift på mini kanelsnurrer (12 stk.)

Tid: 1 time og 30 minutter

 

Ingredienser:

 

Dej:

2½ dl mælk (sødmælk eller letmælk foretrækkes)

100g smør

½ pakke gær

30g sukker

½ tsk salt

1 æg

1 tsk kardemomme

Hvedemel

 

Fyld:

75g farin

50g sukker

100g smør

1 tsk kanel

1 tsk vaniljesukker

 

Drys: Svensk perlesukker

 

Sådan gør du:

Lun mælk og smør i en gryde til smørret er smeltet.

Hæld mælk-smør i en dejskål, tilsæt gær,

Tilsæt salt, sukker, kardemomme samt æg og rør rundt.

Tilsæt hvedemel til du har en fast dej som kan tages ud på et meldrysset bord. Tilsæt igen mel og ælt til dejen er blød og smidig og ikke klistrer.

Lad dejen hæve på bordet under et rent viskestykke i 45 minutter.

Rør imens fyld af smør, sukker, farin, kanel og vaniljesukker. Det er en fordel hvis smørret er tempereret.

Slå dejen ned og del den i to store stykker, som du hver især igen deler i 6. Du har nu 12 mindre dejklumper at arbejde med, som skal blive til dine kanelsnurrer.

Lav hver enkelt snurrer ad gangen ved at dele dejklumpen i tre stykker som du med fingrene ruller til 3 pølser af ca. 8-10 cm længde. Fæstn dem i den ene ende med hinanden, så du nu har et udgangspunkt for at lave en fletning. Kom en stor tsk fuld af fyld på den ene af pølserne (den i midten foreslår jeg) og flet dejpølserne til en fletning. Tryk fletningen ind under sig selv, så du har en lille rund kanelsnurrer.

Placer kanelsnurrerne i en plade til muffins (jeg har linket ovenfor til den jeg har) som du har sprayet med en smagsneutral madlavningsolie. F.eks. raps, kokos eller solsikkeolie.

Drys med perlesukker.

Kanelsnurrrerne bages ved 180 grader over-under-varme i 15-20 minutter til de er let gyldne.

De mest bløde snurrer opnås ved at lade dem afkøle med et viskestykke over.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trekornsbrød m. hørfrø, sesam og bygkerner