Påskelandskab i vindueskarmen

Findes idyllen i forstaden?

Jeg har efterhånden kunne kalde mig forstadsmor i et halvt års tid, og omvæltningen fra indre København til 10 S-togsstop fra Nørreport har selvfølgelig været reel. Jeg er ikke tæt på mine veninder længere. Jeg er ikke tæt på de spændende butikker og kulturtilbud. Jeg er ikke “hvor det sker” længere.

Mine tanker om denne omstilling kan du læse mere om i mit indlæg om netop dette.

LÆS OGSÅ: Fra byen til forstaden – om at blive en forstadsmor

Mange flytter til forstaden, fordi man gerne vil have mere ro, mere plads og mere nærvær – man har forestillingen om forstadens idyl.

Og specielt på denne årstid er forstaden da også noget helt særligt. Der er flere grønne områder, og det mærker man virkelig til her i foråret.

Der er også mere stille herude, og som pige der er opvokset i provinsen i en midtjysk by, så er der bare noget hjemligt over at være i det her lille “samfund”.

Problemerne er små herude. Modsat Christianshavn, hvor folk bekymrede sig over, at der blev solgt hash nede foran den lokale vuggestue og der ofte var skyderier og uroligheder på Christiania, så går folk herude i stedet op i om kommunen nu også tømmer haveaffaldet som aftalt. Det kan jeg egentlig meget godt lide.

Jeg kan også godt lide, at man kommer hinanden ved på en anden måde; snakken med naboen over hækken og børnene der leger sammen, grønthandleren der kender mig og Isak og spørger  Isak hvordan det går i børnehaven og vores genbo der er maler og som har malet vores hus. Og når jeg har bagt lidt for meget kage, så går jeg over og banker på hos ham og afleverer en halv brunsviger eller dåse med småkager.

Der er muligheder for at skabe den slags små samfund alle steder, men det kræver, at man som mennesker engagerer sig i hinanden. At man har tid til at stoppe op og se hinanden i øjnene og interessere sig for menneskene omkring en. Og måske er der netop mere tid og overskud til dette i forstaden.

Tempoet er lidt nede og menneskemylderet fraværende.

Dét kan jeg godt lide.

Generelt er der mange fordele ved forstaden, deriblandt muligheden for at få eget hus og have, hvilket er den bedste beslutning vi har taget.

Men der er også ting man skal overveje.

Der er vedligehold ved både hus og have.

LÆS OGSÅ: Overvejelser jeg havde inden huskøb

Der er også længere ind til byen, hvilket specielt bør være en overvejelse, hvis man arbejder i byen og så skal til at være pendler med den offentlige trafik.

Jeg ved ikke om forstadslivet er for alle, for jeg har også respekt for de personer, der bedre kan se sig selv i en lejlighed. Begge dele er bestemt dejligt.

Men forstaden – den er der nu bare noget over har jeg måtte erkende. Hvert fald for mig. For mig og min familie var det den bedste beslutning at komme lidt væk fra byen, få mere plads og en have til Isak.

Og helt ærligt, så elsker jeg mit forstadsliv.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Påskelandskab i vindueskarmen