Årstidens blomster og grene i syltetøjsglas

Forspiring: Græskar, squash og agurk

Der er fuld gang i forspiringen herhjemme på 2. måned nu.

Mine tomatplanter er ved at være rigtig fine i højden (10-12 cm) og for nogle uger siden omplantede jeg de bedste af planterne og smed de knap så gode planter ud. Det samme med solsikkerne, hvor jeg nu har 7 planter tilbage som allerede er op mod 25-30 cm høje.

LÆS OGSÅ: Forspiring af tomater og solsikker

For godt to uger siden såede jeg så to slags græskar af frø jeg har fået foræret af familie. Der er tale om sorterne “Crown Prince” og “Hokaido”.

Hokaido kender de fleste vist; det lille meget orange græskar med mild, nøddeagtig smag. Crown Prince sorten jeg utroligt spændt på. Det skulle være et mere fladt græskar med en blå-grå skal og orange kød.

Allerede efter nogle dage begyndte de fine, relativt store spirer at titte frem. I det gode vejr vi har haft de sidste par dage er de flyttet ud i mit drivhus, men den første uges tid stod de i vindueskarmen.

Lige nu står de i små (7,5 cm brede) gro-potter, men inden længe skal de have mere plads og på sigt skal de selvfølgelig udplantes på friland, hvor jeg har et stort højbed reserveret kun til dem.

Jeg sår i næringsfattig såjord (f.eks. Såjord fra Champost, Plantetorvet), da for meget næring for de små planter kan ødelægge dem. 

Udover at have gang i græskar, så har jeg også sået squash og agurker, som lige netop er tittet frem fra jorden.

Agurkerne bliver inde i vindueskarmen til nattetemperaturerne også er noget højere og planterne har fået mere styrke. Planen er at agurker, tomat og peberfrugt skal blive i drivhuset og så skal græskar selvfølgelig på friland, hvor de har masser af plads.

Jeg har fundet en virkelig smart grobakke fra Jem og Fix, som jeg er gået over til ift. den spæde forspiring.

Den har vandopsamling og plads til 30 små planter.

For at huske hvad der er hvad i den store bakke har jeg naturligvis skilte i. Man kan nøjes med at sætte et i og så markere på det, hvor mange små firkanter der indeholder den pågældende plante. Jeg placerer altid mit lille skilt i øverste venstre hjørne og tegner en kasse, hvor skiltets placering er øverste venstre hjørne og resten af krydserne er planterne set i forhold til det. På den måde har jeg nemt overblik og slipper for at lave så mange skilte.

Nu venter jeg spændt på, at squash og agurk for alvor kommer op af jorden.

Jeg har set, at rigtig mange supermarkeder stadig har masser af frø, så man kan altså sagtens nå at komme i gang med køkkenhaven.

Bl.a. har Lidl frø til super gode priser. 1 – 5 kr. for de fleste af brevene.

Bare et lille tip.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Årstidens blomster og grene i syltetøjsglas