Kanelkage m. kaffe-chokolade-glasur

Tzaziki

Tzaziki er den perfekte ledsager til sommerens grillmad – og har du først prøvet den hjemmelavede version, ja, så garanterer jeg for, at du ikke går tilbage til dem fra supermarkedets køledisk.

Vi har så mange agurker i drivhuset, så min version er med hjemmedyrkede agurker. Det behøver din altså ikke at være, men hvis du også har en køkkenhave med agurker i massevis, så er her en ganske glimrende og lækker måde at få dem brugt på.

Opskriften her giver 500g færdig tzaziki hvilket efter min erfaring rækker til ca. 5 voksne, når det serveres sammen med andre ting. Husk brød eller grillede/bagte kartofler til!

Opskrift på tzaziki

Arbejdstid: 30 minutter

 

Ingredienser

1 stor agurk

400g græsk yoghurt

1 tsk groft salt

1 spsk olivenolie

1 fed hvidløg

+ salt og peber efter smag

 

Sådan gør du:

Flæk agurken på langs og skrab kernerne i midten ud med en ske. Riv agurken helt tynd – hver stav fra en ende af, så du får “halve” skiver” – på et mandolinjern. Jeg har mit indstillet så skiverne bliver så tynde som muligt.

Kom agurkeskiverne over i en stor si og strøg dem med salt. Lad dem ligge i sien i 15 minutter. Salten trækker væsken ud af agurkerne.

Skræl dit hvidløgsfed og kog en smule vand. Kom hvidløget i et lille glas og hæld det kogende vand over. På denne måde tager du toppen af hvidløgssmagen. Tzazikien kommer stadig til at smage skønt af hvidløg – men du undgår at smagen bliver for skarp. Lad hvidløget trække i det varme vand, indtil du skal bruge det lidt senere.

Skyl nu agurken grundigt og tryk så alt væsken ud af agurken med et rent viskestykke. Du skal have så meget ud som muligt, så du næsten fornemmer at agurken bliver lidt tør og kedelig.

Kom agurken i en skål sammen med den græske yoghurt oliven olie og rør rundt. Pres hvidløgsfedet og tilsæt forsigtigt lidt af hvidløget efterhånden. Vælg selv hvor meget hvidløgssmag du ønsker. Smag til med salt og peber.

Din tzaziki kan sagtens så i køleskabet en halv eller hel dag inden servering. Husk da at tilsætte en smule mindre hvidløg end du tænker er nok, når den smages til. Når tzazikien har stået i køleskab nogle timer vil du opleve at smagen af hvidløg trækker mere frem.

TIP! Har du mange krydderurter? Så snit f.eks. persille, citronmelisse og salvie og kom i din tzaziki for at give smagen et lækkert twist.

1 kommentar

  • Ser virkelig lækkert ud! Det må da smage helt fantastisk med hjemmedyrkede agurker? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kanelkage m. kaffe-chokolade-glasur