Nektarin-jordbær salat

Store chokoladebrud

Lækre store svampede chokoladebrud med bid i. Og det bedste af det hele er næsten, at dejen er det nemmeste i verden at lave. Ja, den tager faktisk kun 5 minutter at røre sammen og du skal slet ikke have den ud på bordet og ælte, så du slipper for at bruge meget tid på bagning og efterfølgende rengøring. Det er noget jeg er fan af!

Disse ‘brud’ kan ikke sammenlignes med chokoladeboller. De er mere seje i deres bid og ikke luftige og bløde som den klassiske thebolle-dej.

De er vanvittigt gode! Både dagen de er bagt og dagen efter.

Opskrift på store chokoladebrud (ca. 14 stk.)

Arbejdstid: 5 minutter til at røre dejen + 2 timers hævetid + 20 minutters bagetid

 

Ingredienser

6 dl koldt vand

25g gær

1 spsk sukker

½ tsk salt

½ dl smagsneutral olie (raps- eller solsikkeolie)

9-10 dl hvedemel

2 dl mørke chokoladeknapper (jeg bruger dem fra Odense Marcipan)

 

Pensling: 1 æggeblomme rørt med ½ dl mælk

 

Sådan gør du:

Kom vand, gær, olie, salt og sukker i et stort dejfad eller skål og udrør gæret.

Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt imens du rører – jeg foretrækker en stor grydeske i træ.

Når dejen er røret godt igennem og du fornemmer den er hård at røre i og ikke suger så meget mel længere dækker du skålen med husholdningsfilm og et viskestykke. Lad nu dejen hæve på køkkenbordet i 2 timer.

Tænd ovnen på 200 grader varmluft

Når dejen er hævet fanger du dine chokoladebrud ud på to bageplader md hjælp fra to spiseskeer.

Rør mælk og æggeblomme sammen med en gaffel.

Dup brudene med en pensl med æggeblomme-mælk.

Bag dine chokoladebrud i ovnen (begge plader på én gang) i 15-20 minutter.

Når brudene tages ud af ovnen dækker du dem straks med et viskestykke og lader dem køle af under det.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nektarin-jordbær salat