Tørrede blomster, græs og grene

Nyopgravede danske kartofler

Kartoflerne her satte jeg for godt og vel 10 uger siden i nogle overskårne vintønder. Jeg synes hver plante giver et rigtigt fint udbytte, men jeg kan allerede se, at jeg til næste år gerne vil have endnu flere kartofler. Og så er de to vintønder ikke helt nok ..

Hjemmedyrkede, ny-opgravede, danske kartofler smager nemlig himmelsk skal jeg hilse og sige!

Og som altid er Isak med mig i haven og hjælper gerne til – det er hans “gravedims” (hans udtryk) vi har brugt her, og det var han meget stolt af. Så det skulle lige nævnes!

 

Kartoflerne varierer en del i størrelse på planten. Derfor deler jeg plantens portion i to, hver gang jeg høster. Én portion med de helt små kartofler som jeg koger til aftensmaden og én portion med de store kartofler, som kan benyttes en anden dag enten som bagte kartofler eller i både og i ovnen.

LÆS OGSÅ: Min første høst gulerødder

Jeg glæder mig allerede til næste år, hvor køkkenhaven skal udvides yderligere og hvor de erfaringer jeg høster i år (høhø…) kan gøre at mit udbytte bliver endnu større og mere vellykket.

Lige nu bliver det til en del kogte kartofler til aftensmaden, og jeg kommer nok ikke rigtigt til at fryse så meget af min hjemmeavl ned i år. På sigt er det dog planen, og jeg tænker selv at lave poser med bådkartofler, pomfritter osv. næste år. Men det bliver næste år – der rækker mine to vintønder ikke.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tørrede blomster, græs og grene