Cæsarsalat m. hjemmeristede crotouner

Pizzasnegle

Hjemmebagte pizzasnegle er et hit herhjemme – både til frokost og i madpakken og ind i mellem har det faktisk også stået på vores aftensmadsplan, og så har jeg bagt en ekstra stor portion og lagt i fryseren af.

Vores favoritfyld består af pepperoni, bacon, peberfrugt og rødløg, men fyldet kan naturligvis varieres alt efter smag og indhold i køleskabet. Så kan man som bonus også få spist rester op.

Denne opskrift giver de mest luftige og bløde pizzasnegle. En favorit hos både mand og barn her i huset!

For flere gode opskrifter til madpakken og hverdagsinspiration følg mig på Instagram (KLIK HER).

Opskrift på pizzasnegle (ca. 20 stk.)

Arbejdstid: 1½ til 2 timer (inkl. hævning)

 

Ingredienser

3 dl vand (lillefingervarmt – bland 2½ dl koldt vand med ½ dl kogende)

25g gær

1 tsk salt

1 spsk olivenolie

1 spsk sirup

5 dl hvedemel

2 dl TIPO 00 mel

1 dl durummel

+ lidt durummel til udrulning

 

FYLD (brugt til pizzasneglene på billederne i opskriften)

2 dl tomatsauce

4 dl revet ost

75g bacon

50g pepperoni

1 peberfrugt (½ gul, ½ grøn)

1 rødløg

Et par stilke frisk basilikum

1 tsk tørret oregano

 

Sådan gør du:

Kom vand, gær, salt, sirup og olie i et stort dejfad og udrør gæret helt.

Bland de tre typer mel i en anden skål og tilsæt melet efterhånden imens du rører rundt. Når dejen er ved at være fast nok vender du den ud på et meldrysset bord og ælter den fast og smidig. Jeg ælter i 5 minutters tid (hvilket faktisk er længere end man lige tror – så sæt evt. tid på).

Form dejen til en kugle og lad den hæve på bordet under et rent viskestykke i mindst 45 minutter men gerne op til halvanden time.

I mens dejen hæver kan du gøre fyldet klar til din pizza.

Ælt dejen igennem igen, drys bordet med durummel og rul dejen ud til et stort rektangel på størrelse med en bradepande.

Smør tomatsauce ud og fordel resten af det ønskede fyld.

Rul pizzaen til en pølse. Du skal rulle de to lange sider mod hinanden.

Skær pizzasnegle (ca. 20 stk.) af 2,5 cm tykkelse.

Fordel dine pizzasnegle på bageplader og bag dem i en forvarmet ovn ved 190 grader traditionel varme. Bagetid er ca. 12-16 minutter.

TIP! Har du ikke lige TIPO- eller durummel? Pizzasneglene kan godt laves kun på hvedemel. Du kan også gøre dem mere grove ved at udskifte 2 dl af melet med en type fuldkornsmel efter ønske.

3 kommentarer

  • Camilla

    Tør du dem op inden du putter dem i madpakke ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rose

    Så lækre! Skal de mon opbevares på køl hvis man laver dem dagen før de skal bruges?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Dejligt du kan lide pizzasneglene! 🙂
      Ja, da der er ost og kød i skal de opbevares i køleskab.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cæsarsalat m. hjemmeristede crotouner