Æblehøst - og lækre opskrifter med æbler

Efterårskrans m. lyng, roser og hortensia

Årstiden siger efterår og for mig betyder det, at jeg er i gang med udskifte blomster og dekorationer – både udenfor og indendørs.

Denne smukke krans i kølige nuancer af lilla, grøn og lyserød forener for mig det sidste af sommeren (hortensia og roser) med efteråret (lyng og mos) og hænger nu og pynter ved vores hoveddør.

Det skal du bruge:

– Et bundt roser

– 3-4 hortensiaer

– Pilegrene (eller birkegrene)

– Lyng

– Lysegrønt mos

– Evt. et lille bundt fyldblomster mere

– Ståltråd

– En lille gren saks

– En bidetang til at klippe ståltråd over med

 

Sådan gør du:

Bind først basen til kransen af en fleksibel type grene. Jeg har her brugt tynde pilegrene, men birkegrene egner sig også godt til formålet.

Form kransen og fastgør grenene ved at sno ståltråd omkring. Vælg selv den ønskede bredde på kransen – min er ca. 40 cm.

Når du har basen til din krans fastgør du lidt lyng og mos på den. Brug ståltråd.

Afklip hortensiaerne så du har 6-8 cm stilk på dem og placer dem på kransen ved at trykke stilken ind gennem basen af grene. Gør det samme med roserne som du placerer jævnt over hele kransen. Byg nu kransen op til den tykkelse du ønsker den skal have. Brug mos, lyng og evt. en tredje fyldblomst indtil du er tilfreds med udtrykket.

Kransen er ikke kun smuk, når den er nybundet. Både hortensia, roser, mos og lyng tørrer rigtig flot op og kransen kan derfor sagtens enten hænge ved døren eller ligge på et fad i stuen og pynte helt ind til, at du får lyst til at udskifte den med en julekrans.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Æblehøst - og lækre opskrifter med æbler