Om mine opskrifter

Gravid som 22-årig – og 27-årig

“Du er jo sådan lidt en ung mor..”

Ja, det var faktisk en overskrift på ét af mine mest læste indlæg på min “gamle” blog: et indlæg om de fordomme man møder som ung mor og om de tanker man nok selv gør sig, når man bliver mor i en ung alder.

Det var en kommentar jeg ofte mødte.

Og ja, jeg VAR en ung mor, da jeg fik Isak. Hvert fald hvis man ser på normerne og statistikken for hvornår man bliver mor i dag.

Jeg blev gravid som 22-årig og fødte Isak 5 mdr. efter min 23 års fødselsdag.

Nu som andengangsgravid har jeg termin lige omkring min 28 års fødselsdag.

Det er noget HELT andet kan jeg forstå på mine omgivelser. Oplevelsen ved jordemoder og læge er en anden. Oplevelsen blandt nye mennesker jeg møder er en anden. Det at gennemgå graviditeten er markant anderledes.

Og nu mener jeg ikke kun i forhold til den måde jeg personligt oplever graviditeten på, men den måde hvorpå mennesker omkring mig møder mig og min graviditet. Jeg har nu som 27-årig lige akkurat sneget mig ind i den ‘acceptable alder for at være gravid’. Åbenbart.

Men når folk så begejstret udbryder “næhhhh .. FØRSTE BARN .. Dét er altid så spændende” og jeg må fortælle dem, at det faktisk er andet barn jeg venter. At jeg har en 4-årig derhjemme allerede.

Så møder jeg den igen “åh .. jamen du er jo sådan lidt en ung mor så”. Gerne sagt med lidt ærgerlighed i stemmen (på mine vegne), hovedet lidt på skrå og et medfølende blik. Som om jeg jo nok er gået glip af hele min ungdom , en uddannelse og den der “ud-og-se-verden-og-find-dig-selv”-rejse gennem Asien eller Afrika (de første to ting har jeg nået alligevel – den sidste er ikke lige mig…).

Jeg har været ung som mor, i stedet for bare at være ung. Og det burde i manges øjne måske være lidt synd for mig egentlig.

For det er jo dét folk er i dag: unge langt oppe i 20’erne. Det der med børn er først noget vi skal begynde at tænke lidt på, når lysene er blæst ud i lagkagen til vores 30 års fødselsdag.

Det er et faktum, at vi venter relativt længe med at begynde at få børn. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var i 2018 29,3 år i følge Danmarks Statistik. Kigger man på Region Hovedstaden for sig (hvor jeg jo bor) er den 30,5 år.

Nok netop derfor har vores forståelse af, hvornår det er normalt at få børn også rykket sig kollektivt. Samfundet i dag stiller helt andre krav til kvinder, og dét betyder, at vi først har tid til at begynde at tænke på at få børn langt senere i livet.

Det skal først komme, når det virkelig passer ind i skemaet for vores liv.

For mange i dag er det, at få børn også blevet et projekt i det liv vi synes vi har planlagt. Ofte omtalt “Projekt Baby”. Jeg har hørt flere bruge det udtryk og jeg har det ærligt talt en smule svært med det: “Vi er gået i gang med projekt baby”.

Det at få et barn er blevet et projekt på livets ‘to do’-liste, men befinder sig et godt stykke nede af tjek-listen.

Først skal man have sin gymnasieuddannelse, så skal man have et sabbatår (eller måske to..) og derefter skal man i gang med et studie som gerne tager 3-5 år. Så er man ved at have passeret midten af 20’erne. Derefter skal det rigtige job landes og man skal nå at dygtiggøre sig og få en forfremmelse, og SÅ er man som par klar til at gå i gang med at få børn samtidig med, at man for de fleste har fejret sin 30 års fødselsdag.

Måske man skulle ryste posen lidt i forhold til dén måde at tænke på?

For mange er det også til stor frustration, når de begynder på det her “projekt” med at få en baby og finder ud af at det måske ikke går helt så nemt, som man lige havde troet, og at de to streger på graviditetstesten lader vente på sig måned efter måned.

Statistikkerne over børn der bliver til ved hjælp af fertilitetsbehandling taler jo også sit tydelige sprog.

Så måske det i virkeligheden ikke er mødrene i starten 20’erne, den er helt gal med? Måske vi virkelig alle burde få vores børn lidt tidligere?

 

Absurd nok føler jeg mig faktisk selv en smule gammel nu, hvor jeg er gravid som 27-årig.

Det er min klare overbevisning, at det bliver svære at BLIVE gravid jo ældre man er, det bliver hårdere at VÆRE gravid og føde (især hvis det er første barn, der kommer sent) og det bliver hårdere at være småbarnsmor jo ældre man er.

Derfor har jeg heller ikke fortrudt ét eneste sekund, at jeg blev mor som 23-årig.

Mødre kommer i alle aldre og jeg synes det er fantastisk, når man fortsætter med at få børn langt op i 30’erne. Men vi skal huske på, at børn ikke er noget vi kan bestille ude i fremtiden, når vi tænker det passer ind. Og det må helst aldrig blive “et projekt”. Det er en af de få ting i dag, vi ikke 100% kan styre og have kontrollen over: hvornår vi får børn. Men det er nemmere som 22-årig end som 35-årig.

1 kommentar

  • anna

    Hvor er det et godt og spændende indlæg. Jeg bryder mig hele ikke om udtrykket projekt baby men jeg tror dem der bruger det gør det lidt i sjov eller som en ironisk distance. Jeg var en af dem der ikke ønskede at få børn i 20’erne simpelhed fordi jeg ikke selv var klar. Men man er jo altså voksen når man er 18 år, så det er først dem der er under 18 jeg ville kalde for yngre mødre. Alt over 18 må diges at være normalt, selv om jeg godt er klar over at i dk er gennemsnitsalderen for første gangs fødende i slut 20’erne. Jeg tror den rigtige alder må være den hvor man føler sig klar til at blive mor /far og ikke andres definitioner.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om mine opskrifter