Krydret græskarkage

Småkager m. mørk og hvid chokolade

Sprøde chokolade småkager med stykker af hvid chokolade – hvis du synes dét lyder lækkert, så skal du fortsætte med at læse her.

Og ja, det her er en “småkage-opskrift”. For der er ikke tale om cookies i amerikansk forstand med en smule højde på “chewy”indre” – det her er derimod en klassisk, tynd og sprød småkage.

En mindre tung småkage, der med sin chokoladesmag er god til en kop nyskænket kaffe.

Opskrift på småkager med mørk og hvid chokolade (ca. 40 stk.)

Arbejdstid:

 

Ingredienser

125g smør (stuetemperatur)

85g mørk muscovado sukker

65g farin

50g sukker

1 lille æg

1 tsk vaniljesukker

125g hvedemel

35g kakaopulver

½ tsk bagepulver

1/3 tsk natron

100g hvid chokolade (grofthakket)

 

Sådan gør du:

Pisk smør, æg og de tre typer sukker grundigt sammen med en elpisker.

Bland de tørre ingredienser i en skål for sig (inkl. chokoladestykkerne) og vend det i smør-æg-sukker-blandingen. Rør grundigt så chokoladestykkerne fordeles jævnt.

Kom film eller stanniol over skålen og stil dejen i køleskabet 1 time (eller længere).

Tænd din ovn på 190 grader varmluft og beklæd to bageplader med bagepapir.

Rul kugler af dejen (diameter som en 2-krone) og placer 12 småkagekugler på den første bageplade.

Bag småkagerne midt i ovnen, én bageplade ad gangen, i ca. 5-6 minutter. Hold øje med dem – ovne er forskellige.

Gør den næste plade småkagedej klar imens du har en i ovnen. På den måde udnytter du arbejdstiden (og tiden ovnen er tændt) optimalt.

TIP! Når småkagerne tages ud af ovnen er de bløde til en start og må ikke fjernes fra den varme bageplade. Lad dem hvile på den i 3-4 minutter og flyt dem så over på en rist, som du lader dem afkøle helt på.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Krydret græskarkage