Én kylling - tre middage

Grøn buket m. store krysantemum og nelliker

LIGE OM LIDT skal stuerne herhjemme hos os fyldes af massevis af jule- og vinterdekorationer, men inden da nåede der altså at blive plads til en skøn grøn buket.

Når det kommer til blomsterbuketter holder jeg meget af det enkle og “tone-i-tone” farvemæssigt. Det giver en dejlig ro og i en indretning med mange farver i rummene, så må buketterne gerne stå ud (f.eks. en i grønne farver som her), men der behøver heller ikke at ske alt for meget farvemæssigt.

Her er denne buket perfekt – og ganske budgetvenlig! Den består af store krysantemum i hvid og strålende grøn og nelliker i en mere støvet grøn nuance. Som fyld i buketten har jeg brugt et par afklippede grene fra en busk i haven.

Gør buketten efter ved at sammensætte to bundter (billige) blomster fra dit lokale supermarked. Vælg blomster i samme nuance: som her grønne eller måske gule, lilla eller orange blomster. Supplér op med et par grene du klipper af i haven eller naturen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Én kylling - tre middage