Vores jul - sidste år (2018)

Det med jul, børn og gaver

Når det kommer til juleaften er der mange ting vi forbinder hermed; ande- eller flæskesteg, juletræet, risalamande, hygge med familien – og julegaver (naturligvis). Når vi ser det smukt pyntede juletræ for os, så ser vi også gaver gemt under træet.

I især børnefamilier fylder det med gaverne rigtigt meget.

Daglige kalendergaver, adventsgaver, julegaver i massevis.

Og når det kommer til julegaverne til børnene, så kan det være en svær ting – for hvad skal man lige finde på? Flertallet af børn i dag har børneværelset proppet med ting, og de ville nok trække på skuldrene af ligegyldighed – ja måske nærmest blive fornærmede – hvis vi skruede tiden tilbage og de i julemåneden skulle have samme gaver som deres bedste- eller oldeforældre. Dengang satte børn pris på at få en clemmentin eller chokoladejulemand. I dag kan man være i tvivl om de overhovedet bliver rigtig glade for mange af de ting legetøjsbutikkerne bugner med. De har jo så meget i forvejen og de er vant til “at få”. De har ikke prøvet at mangle. De får dagligt opfyldt alle deres ønsker. De er ikke gode til at føle taknemmelighed, fordi de aldrig har prøvet at mangle noget og fordi de tager gaver som en selvfølge. En tendens det store julegaveræs understøtter på allermest uheldige vis.

Bemærk i øvrigt at jeg skriver “at føle taknemmelighed”. For det er efter min mening ikke nok, at lære sit barn at VISE TAKNEMMELIGHED, så det bliver en indlært adfærd. Nej, de små poder skal altså for dælen forstå, hvad taknemmelighed handler om!

De sidste par år har Isak fået daglige (små) kalendergaver, men da han sidste år den 14. december svarede “er det bare det?” til en lille bog han fik – og faktisk blev sur – så vendte noget indeni mig sig. Dét ville jeg ikke acceptere. Men det var ikke hans ansvar, at han reagerede sådan – det var mit som forælder. Jeg havde gjort ham forvent med en gave hver eneste dag i december, og det er for meget at kapere for en 3-årig. Jeg kan ikke tillade mig at forvente at han oprigtigt bliver glad for det, for han har ikke brug for gaver hver dag 2 uger i streg. Eller 24 dage for den sags skyld, som så kulminerer med det helt store gaveorgie d. 24. december.

Det stred grundlæggende også imod noget i mig med alle de gaver, for det er jo ikke det jeg selv er vokset op med. Det var ikke fordi, at mine forældre ikke ville give os ting eller vi manglede noget som helst – bestemt ikke – men det store fokus på materielle gaver har aldrig været noget mine forældre var specielt begejstret for.

Af samme princip har vi heller aldrig fejret mors eller fars dag. Mine forældre har altid fortalt mig, at vi er gode ved hinanden alle dage, hele året, og at de gaver vi “forventer”, at vi får ikke er dem, der virkelig udtrykker kærlighed eller omtanke.

Derfor har Isak heller ikke i år fået daglige gaver. Han får adventsgaver fra en af julemandens nisser, og vi bruger gaverne i vores pædagogik og opdragelse overfor ham: at nissen ‘måske’ kommer forbi, hvis man er en sød dreng. Og hvis han blev sur over en gave, så ville jeg ikke tøve med at tage den fra ham igen.

 

Børn i Danmark i dag er utroligt priviligeret. De mangler ikke noget. Hvert fald ikke for langt de flestes vedkommende. Bedst af alt kan jeg unde gaver til de børn, der ikke har så meget, og hvor mor og far har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

Mange siger, at det at få børn giver en et nyt perspektiv på mange ting i livet. Det at være mor har altså fået mig til at se på en ny måde på gaverne i julen.

Jeg har deraf de seneste år studset meget over de billeder venner og bekendte deler på de sociale medier af juletræ og et “glædelig jul” i løbet af den 24. december. Ofte er billederne vitterligt proppet med en overflod af julegaver, som slet ikke kan være under træet, hvilket man tydeligvis gerne vil vise frem.

Ja, det kan for mig give mig nærmest kvalme med billeder på de sociale medier fra den store middelklasse, hvor der bare er alt for mange gaver. Jeg er en af dem, der har det utroligt svært med det store fokus på gaver, som julen bringer. Navnlig når det for børnene primært er det, som det kommer til at handle om.

Og jeg ved jo godt, at det gøres af et godt hjerte fra forældre og familiemedlemmer.

Alle familiemedlemmer vil gerne være gode ved børnene. “Julen handler om børnene”, siger mange. Jeg er enig for så vidt, at julen handler om børnene OG FAMILIEN; om nærvær, samvær og traditioner. Men julen bør ikke handle om gaver til børnene i min optik.

Meningen med at give en gave er, at man gerne vil glæde modtageren. Men alt for mange børn bliver jo ikke rigtigt glade eller taknemmelige, når de åbner pakke nr. 3, 4, 5 .. eller nr. 11 pakke til dem under træet. Ja, faktisk mener jeg slet ikke, at de kan rumme at få så mange ting – og jeg mener heller ikke, at man som forælder på nogen måde kan forvente oprigtig begejstring eller taknemmelighed lyse ud af ungerne, når de får så mange ting.

I virkeligheden bliver det langt mere behovet hos de voksne for at give barnet gaver, end barnets behov for at få en legetøjsbil eller dukke mere.

Det udstråler også noget (økonomisk) overskud at kunne give sine børn mange og dyre gaver. Det er jeg klar over. Og derfor desto mere er jeg skeptisk overfor det.

Og så forbinder vi nok – desværre – det at kunne give sine børn noget materielt, som at vi giver vores børn noget værdifuldt og er gode forældre.

Man kan give sine børn meget andet i julen. Man kan give dem sin tid og sit nærvær; engageret leg på gulvet i børneværelset, bage julesmåkager sammen, gå en tur i skoven og tale med barnet om dét som julen egentlig handler om: hvorfor vi fejrer jul, om at være gode ved hinanden og måske også om, at der er mange børn ude i verden, som den 24. december ikke skal åbne 17 gaver.

Om taknemmelighed for hinanden, familien og livet og den gave dét er.

Og ærligt talt: Kig ind på jeres børns værelser – mangler de virkelig noget?

 

Dét her indlæg er måske et af de der kan støde nogle, der læser med her på bloggen. Det er ikke min hensigt. En eftertænksomhed omkring, hvad der er fokus på i julen og hvilke værdier vi giver vores børn er nok nærmere noget jeg med dette indlæg vil sætte lidt tanker i gang om. Og et fokus på, at man godt kan “sige fra” overfor gaver til børnene. Simpelthen lave aftaler med familien om, hvor mange gaver børnene må få, og hvordan gaver gives. Det har vi gjort. For jeg har ikke lyst til at se min 4-årige åbne dusinvis af gaver til samlet mange tusinde kroner til juleaften.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores jul - sidste år (2018)