Min fødselsberetning - Adam (del 2)

Smukke velourpuder

Puder i velour i vores blå stue. I denne stue er sofaen og lænestolene også i mørkeblå velour.

 

Jeg synes, at velour kan give et pift til alle typer af indretning. Lige fra et hjem med nyere nordisk stil til den landlige og romantiske indretning. Det bringer noget varme og blødhed med sig, som kan komplimentere enhver indretningsstil i min optik.

Vi er i den blå stue “gået hele vejen” og har valgt at begge lænestole og sofaen er i en skinnende blå velour.

LÆS OGSÅ: Se vores blå stue

Et valg vi er rigtig glade for, men man kan sagtens få lidt velour ind i hjemmet på en mere diskret måde. Og her er velourpuderne oplagte.

Hvad er velour

Velour er en vævning som man tidligere typisk lavede af silke. Den er fløjlsagtig og skinnende i overfladen og har et eksklusivt og elegant look. I dag laves den typisk af bomuld eller kunsttekstil (f.eks. polyester) for at holde prisen nede på et niveau, hvor alle kan være med. Rigtigt vævet velour er enormt slidstærkt. Derfor er det også et oplagt tekstilvalg at bruge til siddemøbler som lænestole og sofa.

Velour er top-moderne til både møbler og puder for tiden, men vævning af velour har fundet sted i århundreder. I renæssancen var det højeste mode, og hvis du spørger mig, så holder det altså stadigt i dag.

 

Hvilken type pude skal jeg vælge indeni

Når man køber pudebetræk er det sædvanligvis kun betrækket der følger med. Husk derfor selve puden, som skal være inde i dine nye smukke betræk. Disse kaldes som oftest “inderpude” eller “monteringspude”. Hvis du handler online, så har både Ellos og H&M dem.

Her bør man også være opmærksom på om man vælger en inderpude med fjerfyld eller et vatteret fyld. Puder med fjer vil falde mere sammen, og altså ikke have så pæn en form, som puderne herunder. Der skal man vælge en vatteret pude, hvis man ønsker det. De holder formen og – synes jeg – er mere elegante. Derimod er dunpuderne virkelig bløde og giver et mere “cosy” look. Så der skal man overveje, hvad man er mest til.

Du finder et stort online udvalg af monteringspuder i alle mulige størrelser, former og forskelligt fyld hos Ellos LIGE HER. 

Næste gang du skal forbi et IKEA varehus kan du også købe puder med hjem. De har også et fint udvalg til gode priser, som du finder online LIGE HER.

 

Sådan styler du dine velourpuder

Kombiner velourpuderne med puder i andet tekstilbetræk – alt fra bomuld, satin til hør kan se super flot ud sammen. Det giver kontraster mellem materialerne, hvor velouren virkelig vil “poppe” frem. Du kan vælge at gå med en farve, der skiller sig ud og matcher øvrige elementer i indretningen. Har du f.eks. en buket tørrede blomster med fortrinsvis rødlige og lyserøde blomster på stuebordet, så kunne du jo kaste dig ud i en rosa velourpude og skabe en rød tråd på den måde. Man kan også vælge en mere neutral pude i jordfarver.

Har du møbler i en bestemt farve, så vil puder i samme farve – men en anden nuance – også se flot ud.

Endeligt kan du vælge at gå med et tone-i-tone look, som jeg har gjort, og kombinere flere velourpuder i samme farve, men i forskellige nuancer.

Der er masser af muligheder for at lege lidt med indretningen her og sætte prikken over i’et på et allerede smukt indrettet rum.

Jeg linker til forskellige forslag til fine velourpuder nedenfor her.

1. Pudebetræk, bomuldsvelour (50x50cm) // 2. Pudebetræk, polyester i velourlook (60x60cm) // 3. Pudebetræk, quiltet bomuldsvelour (50x50cm) // 4. Pudebetræk, bomuldsvelour (50x50cm) // 5. Pudebetræk, bomuldsvelour (50x50cm) // 6. Pudebetræk, bomuldsvelour (40x40cm) // 7.  Pudebetræk, bomuldsvelour (50x50cm) // 8. Pudebetræk. velour af økologisk bomuld (50x50cm)// 9. Pudebetræk, forside i quiltet velour og bagside i satin (50x50cm) 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min fødselsberetning - Adam (del 2)