Smukke velourpuder

Kanelsnurrer (bagt på surdej)

Bløde og snaskede kanelsnurrer – eller som vores naboland Sverige kalder dem: “kanelbullar” – i en absolut luksusversion med revet marcipan. Hævet på surdej, som giver dem fantastisk bid og den rette krumme.

SÅ lækre at sætte tænderne i og med den helt rette balance mellem kanel- og kardemomme smag.

Jeg bager mine kanelsnurrer i en silikoneform til muffins smurt med solsikkeolie. Så får de en flot højde og bliver lækre bløde og svampede.

Kanelsnurrerne er gode som de er, enten til formiddags- eller eftermiddagskaffen eller oplagte som del af et brunchbord.

Opskrift på kanelsnurrer (12. stk.)

Arbejdstid: 2 timer

 

Ingredienser

3 dl letmælk

50g smør eller margarine

12-15g gær

4 spsk sukker

575g hvedemel

1 dl surdej

½ tsk salt

½ æg

1 tsk vaniljesukker

1 tsk kardemomme

½ tsk salt

 

Remomce:

45g vaniljecremepulver (Dr. Oetker eller Tørsleffs)

1 dl mælk

100g smør

5 spsk sukker

1 spsk kanel

50g revet marcipan

 

Pensling: ½ æg

Drys: Svensk perlesukker

Til formen: Solsikkeolie

 

Sådan gør du:

Lun mælk og margarine i en lille gryde ved lav varme.

Kom det i en stor røreskål og lade det blive lillefingervarmt. Tilsæt sukker, kardemomme, vaniljesukker og gær og rør rundt til gæret er udrørt i væsken.

Afvej melet og tilsæt salt til melet. Slå et æg ud i en lille kop og rør det sammen med en gaffel.

I røreskålen tilsættes du halvdelen af melet og rører rundt. Tilsæt derefter surdejen og halvdelen af ægget og rør igen.

Tilsæt langsomt resten af melet – men hold lidt igen til æltning.

Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt om nødvendigt mere mel.

Form dejen til en kugle, dæk den med et viskestykke og lad hæve i 1 time.

Imens forberede remoncen.

Pisk din vaniljecreme (½ brev og 1 dl mælk) i en skål. I en anden skål røres remoncen af smør, sukker og kanel. Riv også marcipanen på et rivejern.

Slå din kanelsnurredej ned og ælt den hurtigt igennem. Drys den med mel og rul den ud til et stort rektangel på ca. 40×30 cm. Fordel remoncen herpå, derefter vaniljecremen og drys til sidst med den revede marcipan.

Fold dejen sammen i tre lag: fold langsiden en tredjedel ind og derefter den anden langside indover så alt snasket er pakket inde i dejen.

Rul igen på dejen så den er ca. 40x20cm.

Skære dejen i strimler. Oppe fra og ned. I alt 24 stk. Saml to strimler ad gangen og læg dem oven på hinanden og snor dem sammen. Snor dem til sidst om en af dine fingre og snor enden ind i midten.

Placer i en silikoneform til muffins smurt med solsikkeolie.

Pensles med æg og drysses med perlesukker.

Bages midt i ovnen ved 190 grader i ca. 25 minutter.

4 kommentarer

  • Uh, godt projekt til surdejs-idélisten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Theresa Lange

      God bagelyst 🙂
      Her hjemme får de lige 10 sekunder i mikroovnen inden servering dagene efter de er bagt. Så er de som nybagte igen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hülya

    Kan de laves uden surdej da jeg aldrig har lavet surdej. Hvis man kan hvor meget gær skal der så bruges 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Theresa Lange

      Så ville jeg putte 25g gær i og gerne tilføje 1 spsk grovmel til dejen for at give den lidt ekstra bid (en surdej er der rugmel i). 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smukke velourpuder