Råsyltet rabarber - med vanilje eller citron

Bananmuffins

Uhm…! Duften af sød banan der breder sig i køkkenet og en blød og saftig sød bananmuffin man kan sætte tænderne i. Med det der helt rigtige “muffinbid” hvor krummen er svampet og man kan brække stykker af den uden at den smuldrer. Dét får du med denne opskrift.

Jeg ville ærligt ønske, at det var super nemt at trylle alle mine lækre skærekager om til muffins bare ved at hælde dem i muffinforme. Der er bare lige noget med de der muffins .. de kan godt være lidt drilske, hvis de skal have flot op i ovnen og få den der ønskede muffinkrumme og bid. Dels er der balancen mellem syre, natron og bagepulver der skal spille. Hvilket varierer alt efter hvilket fyld der er i. Og så må de ikke røres for meget når de våde og tørre ingredienser blandes.

Nu har jeg prøvet mig frem til den helt rigtige kombi, når man har modne bananer.

Med den her opskrift er du sikret de bedste bananmuffins.

Opskrift på bananmuffins (12 stk.) 

Arbejdstid: 35 minutter + afkøling

 

Ingredienser

225g sukker

1 æg

2 1/2 dl tykmælk/A38/yoghurt natural

1 dl solsikke eller rapsolie

350g mel

2 tsk bagepulver

1 tsk natron

1 tsk vaniljesukker

1/3 tsk salt

2 modne bananer

1/2 dl chokoladeknapper

 

Sådan gør du:

Pisk ægget og sukker til sukkeret er opløst.

Tilsæt yoghurten og olien og pisk igen.

I en anden skål afvejes melet og blandes med de øvrige tørre ingredienser. Bananen moses med en gaffel og vendes i melblandingen.

Hæld det over i skålen med de våde ingredienser og vend det hurtigt sammen. Ikke noget med at røre en masse. Hvis der er nogle små klumper skal de nok rette sig under bagningen.

Fordel dejen i 12 muffinforme – gerne placeret i en silikoneplade – og drys med chokoladeknapper. Bag midt i ovnen ved 190 grader almindelig ovnvarme i 20-22 minutter. Tjek med en tandstik eller kødnål om dine muffins er færdige.

Lad dine muffins stå i silikoneformen i 30 minutter efter bagning. Tag dem derefter ud og lad dem hvile på skrå med bunden mod køkkenbordpladen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Råsyltet rabarber - med vanilje eller citron