Rabarbersaft (uden kogning)

Buket med hortensia og syren

Denne skønne forårsbuket har jeg plukket i vores have og langs den vildtvoksende sti, der går fra stationen til vores hus.

Jeg og Isak (og Adam i barnevognen) var på tur, da Isak begyndte at plukke disse smukke lange græsstrå i vejkanten. Jeg havde netop købt et bundt billige hortensia, som jeg egentlig ville have arrangeret helt enkelt i en høj, slank vase. De lange græsser og syrenen, der er lige ved at springe ud fristede og jeg endte med at sammensætte en buket af dem sammen med hortensiaen og også tilføje et par grene fra en ranunkelbusk

Det blev der denne smukke, vilde forårsbuket ud af. Nu går jeg bare og venter på at syrenen springer ud.

 

Buketten indeholder:

– Græsstrå

– Hortensia (grøn)

– Syren (lilla)

– Ranunkelbusk (gul)

Denne måde at opbygge buketter på er nem og meget budgetvenlig. Man plukker simpelthen bare hvad årstiden og omgivelserne byder på. Grene, græs, blomster – ja sågår det nogle betegner som ukrudt – kan nemt blive til den smukkeste, overdådige buket. Det hele må gerne sættes lidt tilfældigt sammen. Det understøtter det upolerede udtryk.

LÆS OGSÅ: Blomstertip til store smukke buketter på budget – kombiner pluk-selv og købe-blomster

Husk at give især tykkere grene et langt skråt snit, så de virkelig kan suge vand.

Grene og græs står i øvrigt pænt rigtigt længe. Der bliver jeg altid overrasket over holdbarheden i forhold til blomster.

Få din buket til at holde ekstra længe ved at sørge for, at der ikke er blade der når vandet i vasen. Udskift også dagligt vandet.

TIP! Et lille bundt billige købeblomster (som disse hortensia til 30 kr. for 5 stilke) kan tilføje din buket lidt ekstra blomster.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rabarbersaft (uden kogning)