Køleskab: Organisering – og hvad jeg har i vores

I dette indlæg vil jeg dels fortælle om, hvordan jeg har organiseret vores køleskab og hvilke ting jeg sådan (næsten) altid har i vores køleskab derhjemme.

Rigtigt mange kender helt sikkert til det der med at føle, at man ikke har noget som helst i køleskabet at lave mad af selvom det er propfyldt. Åbne pålægsbakker, ½ pose revet ost, gulerødder, et stykke overmoden peberfrugt, yoghurtbøtter, rødbeder på glas og meget andet vælter rundt mellem hinanden i et til tider uoverskueligt inferno.

Det er både svært at overskue, hvad man dog kan lave af mad, det er svært at holde rent og det ser bare ikke særligt indbydende ud. Desuden risikerer man et unødigt madspild, da varer måske gemmer sig bag hinanden og bliver for gamle eller man har det simpelthen ikke opbevaret korrekt, så det hurtigere bliver dårligt.

Derfor bør man organisere sit køleskab. Det hælper med at holde orden, skabe overblik og gør det nemmere at lave mad og holde køleskabet rent.

Herunder kan du se, hvordan jeg opbevarer madvarerne i vores køleskab.

Få overblik

Hvis du gerne vil gå fra kaos til orden i køleskabet kan du gå frem efter følgende måde.

Tag alle glas med forarbejdede fødevarer ud (sennep, ketchup, pesto, marmelader, syltede ting). Tjek datoen på dem og holdbarhed efter åbning. Åben tingene og kig/duft til indholdet. Kasser alt der ikke er godt længere. Jeg forsøger at minimere vores forbrug af disse varer, da jeg hellere vil lave tingene selv. Men der er nogle ting, der bare er meget rart at have. Dette har jeg stående i en kasse (stabilt plastik, uden låg) så jeg nemt kan løfte den ind og ud af køleskabet og tage det glas jeg skal bruge. På den måde skal jeg ikke flytte rundt med alle glassene når jeg skal bruge noget.

Saml alt pålæg og tjek igen holdbarhed. Kom pakkerne i en lille kasse/kurv, lufttæt beholder eller gennemsigtig pose, så du har det samlet. Sørg for at åbnet pålæg opbevares så lufttæt som muligt for at forlænge holdbarheden. Jeg har to kurve i mit køleskab – i den ene har jeg ost (skiveost, revet ost, feta mv.) og i den anden har jeg kødpålæg. Åbnet kødpålæg lukker jeg tætter i små “zip”-poser , hvis det ikke er i emballage der kan lukkes tæt efter åbning.

På denne måde er det nemt at overskue, hvad der er af pålæg og få brugt resterne. En rest skinke trylles til fyld i en omelet og et par skiver pastrami kan blive en lækker sandwich til madpakken.

Frugt og grønt opbevarer jeg i en grøntskuffe og forskellige bokse. Specielt salat og bær kan man forlænge holdbarheden på således. Rodfrugter (gulerødder, kartofler mv.) har jeg i bøtter. Det letter overblikket.

OBS! Brug opbevaringsbøtter der er godkendte til fødevarer. Rengør dem grundigt inden de tages i brug. Jeg har set mange smarte løsninger på køleskabsopbevaring hos webshops udenfor EU, men vil ikke tilråde at opbevare fødevarer i disse. Der er ingen kontrol med hvad de indeholder af kemi. Alle mine opbevaringsbokse/kurve er købt i føtex. Priser fra ca. 10-50 kr. pr del.

I min grøntsagsskuffe har jeg hele frugter/grøntsager og en kurv med mindre grønt (f.eks. ingefær, chili, citrongræs).

Derudover har jeg en beholder til grøntsagsrester. Her lægger jeg stykker af grøntsager i som er tilbage fra madlavningen (f.eks. ½ løg – pakket ind i husholdningsfilm – eller et stykke agurk). På den måde ryger der ikke ting fra det (f.eks. korn fra en overskåret peberfrugt) ud i resten af køleskabet og jeg kan nemt se, hvad jeg har af rester jeg kan være kreativ med.

Nederst i køleskabet har jeg kød og fisk. Her er mest ting der er til optøning til aftensmad – her rødspætter. Jeg køber ca. 90 % af det kød vi spiser på tilbud og fryser det ned i min kummefryser. Jeg tager altid op til aftensmad den kommende dag inden jeg går i seng. Det får lov at tø langsomt i køleskabet (energieffektivt og minimerer udvikling af bakterier i kødet der tøes).

I skuffen er der også næsten altid et par pakker bacon. Det er rart at have til hvis der i sidste øjeblik skal findes på noget aftensmad.

Vand med smag. Her citron/mynthe og appelsin/jordbær. Kan holde sig 2 dage. Brug øko frugt og krydderurter.Gær har jeg også altid en del af, da jeg bager næsten alt vores brød selv. En pakke åbnet gær opbevares i tupperware. I køleskabslågen har jeg som regel også en fersk tærtedej liggende, så rester hurtigt kan trylles til aftensmad.

Tonic til min mand, ingefærshots til mig og juicebrikker til Isak. Tingene stilles pænt og overskueligt op i køleskabslågen.

Jeg har også altid Naturli’s flødeerstatning (“soya cuisine”) eller madlavningsfløden fra Karolines Køkken stående. Så kan der nemt laves tærtefyld, en cremet pastasauce eller sammenkogte retter, hvis jeg står i en aftensmads-krise. Den lille chardonnay med skuelåg er også praktisk til madlavningen.

På disse billeder er køleskabet faktisk lavt på mælk-yoghurtlager. Jeg har ALTID virkelig meget mælk, da Isak og min mand drikker meget af det og jeg bruger det til madlavning og bagning. Jeg selv er mere til havremælk. Og så bliver der også spist en del yoghurt herhjemme. Men ikke den søde slags – vi og især Isak er glade for “natural”.

Over grøntskuffen har jeg en dyb hylde, der altid står reserveret til koldhævning af dej eller opbevaring af lagkager/tærter.

 

Rengøring af køleskabet

Jeg synes, at det er enormt vigtigt at opretholde en god hygiejne i sit køleskab, hvor familiens madvarer holder til.

Et køleskab, hvor temperaturen er som den skal og madvarerne friske bør ikke lugte.

Når køleskabet er organiseret kan man nemt tage de forskellige beholdere osv. ud og rengøre køleskabets hylder og skuffer. Dette gør jeg hver 4. uge. Jeg bruger lunkent vand med en smule universalrengøring i og en blød klud.

Skufferne skylles. Hylder og vægge i køleskabet tørres omhyggeligt af.