Agurke-sandwiches

Afternoon Tea selskab

I søndags havde jeg mine veninder forbi til afternoon tea, og i den anledning er min blog blevet opdateret med en masse nye lækre opskrifter. Det var nemlig en perfekt anledning til at lave massevis af lækre kager og få gennemarbejdet nogle opskrifter det sidste, så de kunne blive udgivet her i mit online husmor-univers.

Den fik “hele armen” med det engelske tema, og derfor var der selvfølgelig både cucumber sandwiches, scones og flere forskellige kager.

Scroll ned og se de mange billeder og få mine bedste tips til at holde teselskab i engelsk afternoon tea stil.

Hvad er ‘afternoon tea’?

Afternoon tea er som sagt en engelsk/britisk tradition, der har rødder tilbage til dengang man kun indtog to måltider i løbet af dagen: morgenmad og aftensmad.

Efter sigende blev flere adelsdamer lidt småsulte henad dagen, og det fik deres tjenestefolk til at servere små snacks, lidt sødt og the til de fine damer, så de ikke skulle blive dårlige.

Det blev til “afternoon tea” som man efterhånden yndede at invitere hinanden til i det bedre borgerskab for at mødes og snakke, sladre om verden og indtage lækre kager imens man fik sin the.

Jeg har kunne læse mig til forskellige sjove facts om denne meget engelske tradition. F.eks. at scones skal serveres lune, og at man absolut ikke må skære dem over med en brødkniv inden servering, men at de skal “brækkes” over med den (ret ubehjælpsomme) smørkniv. Desuden skal man indtage agurkesandwiches som det første og så er der også ret specifikke regler for hvordan man holder på thekoppen, og underkoppen må aldrig løftes fra bordet.

Mine tips til at holde dit eget teselskab:

  • Dæk bordet pænt op med dug, det fineste stel du har, stofservietter, små vaser med blomster og evt. bordkort eller pynt ved gæsternes tallerkener. Gør noget lidt ekstra ud af det hele ved f.eks. at servere lemonade i champagneglas.
  • Dæk bordet i flere niveauer – brug små opsatser, en etagére (tårnet i tre etager) og forskellige fade. Genbrugsbutikkerne bugner med opsatser til ingen penge, så det er bare afsted og finde nogle.
  • Agurke sandwiches og scones er selvfølgelig obligatorisk. Derudover skal der være kage og gerne flere slags; gerne både noget med en dyb chokoladesmag, noget friskt og noget syrligt. Vælg kager der er nemme at lave i små tapasstørrelser og pynt dem alt du kan. Jeg linker til mine opskriftsforslag nederst i indlægget her.
  • Tilfør ekstra elegance til bordet ved at stikke roser ind mellem de forskellige kager. Forsegl evt. stilken med husholdningsfilm, så der ikke kommer saft fra stilken på maden.
  • Lidt frugt på bordet er også lækkert og en god lemonade, så det hele ikke bliver for oversødt.
  • Og så til det vigtigste: THE! Den skal selvfølgelig være den bedste du kan skaffe og gerne flere varianter, så gæsterne kan smage flere slags god the. Brug derfor også gerne mindre thekopper, så gæsterne reelt kan prøve flere slags og ikke skal drikke ½ liter af hver the. Stil theen på bordet så gæsterne selv kan vælge smag og nøjes med at sørge for friskkogt vand (der har stået lidt – det skal ca. være 80 grader) i thekanden.

 

1 kommentar

  • Man kan desværre ikke se opskriften på brownien med creme på på din hjemme side Afternoon the,og jeg kan ikke finde den på din hjemme side, kunne du være så sød at sende den til mig, da jeg skal Afternoon the som dig og det ser mega lækkert ud det du har lavet

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Agurke-sandwiches