4 mdr. efter start på mad – og mine erfaringer

Vores dejlige Adam – den yngste af vores to drenge – har nu rundet 10 måneder, og det betyder samtidig, at det er 4 måneder siden at vi gik fra fuldamning til introduktion af “rigtig” mad.

Da jeg både her på min blog og på min instagram deler meget om babys mad, får jeg også en del spørgsmål til, hvordan vi har gjort og spørgsmål til mine erfaringer. Du kan evt. starte ud med at læse mine to tidligere indlæg om mine overvejelser om introduktion til mad og erfaringer fra vores første barn. Jeg har også skrevet et indlæg om, hvordan det gik med spisning, da Adam var 7 ½ mdr. gammel (1 ½ mdr. efter introduktion).

 

LÆS OGSÅ: Babys start på rigtig mad – mine tanker og overvejelser

LÆS OGSÅ: 1½ måned inde i start på rigtig mad

 

Status for os lige nu (Adam 10 mdr.)

Status hos os er, at Adam nu i 4 mdr. gradvist er trappet ned i amning og op i egentlige madmåltider. Adam er meget madglad og spiser velvilligt langt det meste af det der bliver sat foran ham. Han smager hvert fald på alt. Adam har (modsat Isak) ikke haft maveproblemer i forbindelse med madintroduktion.

MADVARIATION OG MADMOD

Jeg forsøger dels at give ham nogle af de ting jeg med sikkerhed ved, at han godt kan lide (og bliver mæt af), men også at udfordre hans “madmod” ved at give ham mad med stor variation af farver, konsistenser og smag (surt, krydret, sødt osv.). Jeg varierer meget, hvad han får (også for at minimere indtag af de fødevarer sundhedsstyrelsen anbefaler begrænsning af), men der er selvfølgelig klassiske gengangere som altid er et hit og mætter; bondebrød med diverse smørepålæg, pasta/kartoffel, æggemuffins og diverse hjemmelavede snacks. Jeg opdeler fortsat Adams mad tydeligt på tallerkenen, så han nemt selv kan udvælge hvad der smages på og se tingene hver for sig.

AMNING

Han ammes stadig som supplement. Jeg ammer ham inden alle lure og af og til når han vågner om morgenen. Derfor er vi stadig på 3-4 amninger i døgnet. Det gør ikke noget, da jeg jo ikke skal tilbage til arbejde. Jeg tænker (og håber…), at han gerne må ammes delvist knap et års tid endnu, hvis det fortsat fungerer for os.

ANTAL MÅLTIDER OM DAGEN

Adam er nu oppe på det samme antal måltider om dagen som Isak (5 år) og som jeg tænker bibeholdes for ham de næste mange år. Adam får morgenmad, formiddagsmad (lille mellemmåltid), frokost, eftermidddagsmad (lille mellemmåltid) og aftensmad. Han benytter pincetgreb når han spiser og spiser selv. Adams måltider i løbet af dagen er lavet specielt til ham, men til aften får han det vi får.

Spørgsmål jeg får fra følgere – og mine råd samt erfaringer

Nedenfor har jeg tilføjet et udpluk af spørgsmål i min indbakke, som jeg synes går igen. Se det som sparring fra mor til mor. Det er alene mine erfaringer og overvejelser jeg gengiver her. Jeg er ikke sundhedsplejerske, og hvis man er nervøs for sit barns ernæring/udvikling eller om de vokser og tager på som de skal, bør man altid snakke med egen læge eller sundhedsplejerske.

 

Min baby vil ikke have grød, men jeg ved heller ikke om han/hun er klar til mere faste ting?

Ved Isak kørte jeg i månedsvis på med kun grød og mos. Med tvivlsom succes. Isak spiste meget svingende og i perioder ikke ret meget. Og det var besværligt (og føltes også lidt underligt) at skulle blende alt hans mad. Jeg tror, at langt flertallet af børn sagtens straks (fra 6 mdr.) kan introduceres til fast mad. Prøv dig frem og hjælp barnet med maden – ræk f.eks. en brødhapser frem foran munden på barnet (når det endnu ikke mestrer pincetgreb) og se om det åbner munden og læner sig frem. Ræk også gerne pastaskruer og blødgjorte stave af bondebrød frem til barnet. Se om det ikke rækker ud efter det og fører det til munden.

Jeg har også haft stor succes med at vække Adams spiselyst ved at have ham på skødet når vi spiste og så tygge en smule mad til ham (af det vi nu engang fik) og række gafflen med maden på ned til ham. På den måde spiste han ret tidligt oksesteg og kartofler som jeg lige havde tygget lidt for ham først. Dog ikke en metode jeg benyttede når vi spiste ude eller havde gæster (trods alt!).

 

Jeg vil gerne lade min baby spise rigtig mad, men jeg er SÅ bange for at han/hun får det galt i halsen. Det giver mig utrolig meget angst omkring babys måltider?

Jeg forstår godt man kan have det sådan. Det var årsagen til, at jeg nærmest ikke turde give Isak andet end hirsegrød og gulerodsmos i månedsvis. Jeg vil råde til, at man grundlæggende stoler på, at barnet godt kan. Men også at man læser op på førstehjælp, hvis det værst tænkelige skulle ske og barnet får en totalblokering af luftrøret. Det hjælper, at man har forholdt sig til “hvordan hvis nu..”, og ved hvordan man reagerer. Sid altid ved barnet når det spiser og vær klar til at hjælpe, og sæt dig ind i hvordan maden til barnet skal skæres.

Dernæst vil jeg sige, at jeg har haft stor gavn af at lære, at der er forskel på at kløjs i maden og at få en blokering af luftvejen. Det første er for børn en naturlig del af det at lære at spise. At “gag”-refleksen aktiveres fordi de ikke ved, hvordan man håndterer maden i munden, spiser og synker ordenligt endnu. Der vil der altid stadigt være passage for luft. Men barnet hoster, fordi maden kommer lidt galt i halsen. Naturligt og ikke farligt. De tallerkener med mad jeg giver Adam, er tingene skåret til og bløde så de IKKE KAN blokere luftvejene. Jeg deler også kun opskrifter på bløde og eftergivelige ting.

En blokering af luftvejene er akut livstruende og forårsages af hårde, runde ting der kan sætte sig som en “prop” i luftrøret. Tænk blåbær, vindruer, pebernødder, oliven, bolsjer og den slags. Men også ting der kan skabe en rund og hård form hvis barnet bider det over – f.eks en rå gulerod der kun er skrællet. Ting der falder indenfor dette ville jeg ALDRIG servere for mine børn. Så skæres det over. Jeg er måske en pylremor, men Isak får heller ikke lov at løbe rundt og spise kuglerunde bolsjer eller pebernødder. De kan så nemt sætte sig i halsen.

At jeg har styr på ovenstående ting gør faktisk, at jeg er mere nervøs for ting baby måtte finde på gulvet, som han kunne komme i munden uden jeg ser det, og som kunne være farligt. Det med maden er jeg tryg ved nu pga. ovenstående.

 

Jeg forsøger BLW, men synes ikke baby får ret meget ned i maven?

Tal med din læge eller sundhedsplejerske, hvis du er nervøs for om baby får nok næring. Når det er sagt er det min erfaring, at babyerne i starten udforsker maden mere end at spise den. Derfor kan grødmåltider også være gode – synes jeg – for at give baby noget mæthed. Og amning eller flaske naturligvis. Ved begge mine børn har der været et “vindue” omkring de 7-7½ mdr. hvor interessen for mad pludselig blev vakt virkelig meget. Og så begyndte de at spise for alvor!

 

Mit barn skal til at starte med mad. Jeg er i tvivl om hvor mange måltider jeg skal starte ud med og hvilke man starter først med?

For os har det fungeret først at introducere aftensmad, hvor vi netop altid er fælles om måltidet. Efter 2-3 ugers tid begyndte jeg at tilbyde Adam morgenmad og frokost også. Fra 9 månedersalderen har han også fået 2 mellemmåltider.

 

Jeg synes det er en jungle med gode råd og metoder, når baby starter mad. Skal man absolut køre rent BLW eller kun grød?

Det giver jeg HELT RET i at det er. Og der findes 1000 holdninger og filosofier omkring babymad (og nu har jeg paradoksalt nok også bidraget med mine til dette…). Mit bedste råd er enormt kliché, men kommer alligevel her: gør som du føler er rigtigt for jer og dit barn, og som du oplever det fungerer for jer.

Jeg er stor fortaler for, at mad først introduceres fra baby er 6 mdr., og jeg synes også at indtag af mad skal være babystyret. Men jeg synes godt, at man kan made baby med grød og mos også til nogle måltider. Isak fungerede f.eks. virkelig godt med, at han fik grød inden putning. Kombiner såkaldt BLW-mad (mad baby selv tager og spiser) med morgengrød eller aftengrød, hvis det giver mening for jer og en mæt og glad baby.