Spinat og linsehapsere til de mindste (+9 mdr.)

9 x madpakkeidéer til det lille barn (10-24 mdr.)

I dette indlæg kan du finde inspiration til madpakken for de mindste vuggestuebørn (alder ca. 10-24 mdr.).

For endnu flere tips til babys mad og inspiration til hverdagen i en børnefamilie følg mig på min Instagram profil (KLIK HER).

Indholdet i madpakkerne tager udgangspunkt i “baby spiser selv”, som er kendt fra BLW-konceptet.

Maden er nem at håndtere og veksler mellem at udfordre og stimulere barnets ‘gribe-om”-teknik (f.eks. rugbrødsstave) og pincetgreb (f.eks. små frugtstykker), samtidig med at det er skåret og tilberedt så barnet nemt kan spise det uden at få det galt i halsen.

Jeg har givet mine forslag til hvordan tingene skæres (maden er forberedt til Adam på 11 mdr.), men alle børn er forskellige og kan have individuelle udfordringer ift. tygge/synketeknik og hvordan de bedst og nemmest håndterer maden. Du kan derfor naturligvis selv tilpasse hvordan tingene udskæres til netop dit barn; om det skal være helt små stykker, om det skal være stave eller lidt større stykker der kan bides og gumles af. Dette vil naturligvis også være forskelligt alt efter barnets alder; om det er 10 mdr. eller knap 2 år. Mængden af indholdet i madpakken kan også tilpasses det enkelte barns appetit og alder.

Hver madpakke dækker to små mellemmåltider og et hovedmåltid (frokost).

 

Variation, fokus på ernæring og understøttelse af barnets spiselyst

Maden er udvalgt ud fra de anbefalinger der gælder fra Sundhedsstyrelsen, og lægger op til en varieret kost ud fra den såkaldte “Y-tallerken”, hvor 2/5 er grøntsager, 2/5 er brød/pasta/kartofler og 1/5 er kød/fisk/æg/ost. Der er desuden forskellige slags frugt der indgår i alle madpakke-eksemplerne.

Det har været vigtigt for mig med madpakkerne at illustrere en måde hvorpå maden i institution ikke bliver for ensformig, men hvor der er variation og barnet prøver forskellige smage og konsistenser (og mad med forskellige farver), og interessen for mad dermed understøttes.

Nederst i dette indlæg finder du links til alle opskrifter der har været brugt. Opskrifterne er nemme at gå til og tager ikke lang tid at lave.

 

#MADPAKKE 1

Smoothie m. æble/jordbær yoghurt, tyk pandekage, havre/majsfras, ostetern, agurkeskiver og kernefritrugbrød m. leverpostej.

#MADPAKKE 2

Pølsehornsstave (opskrift nederst i indlægget), hindbær i kvarte, majspuffs, grødbolle (opskrift nederst i indlægget), smoothie m. gulerod og æble, rugbrødsstave m. smør og stykker af figensnack.

#MADPAKKE 3

Fiskefrikadelle (torsk), kogt æg, stave af spinat-linsehapser (opskrift nederst i indlægget), rugbrødsstave m. smør, banan-boghvedepandekage (opskrift nederst i indlægget) og smoothie m. æble, sød kartoffel og ananas.

#MADPAKKE 4

Røræg, kernefrit rugbrød m. smør og kyllingepålæg, kogt broccoli, majspuffs, havre-æblebarer (opskrift nederst i indlægget) og smoothie m. grød, abrikos og banan.

#MADPAKKE 5

Sødkartoffel og kylling hapsere, hindbærpuffs, kernefritrugbrød m. mascarpone, salamisnacks, smoothie m. æble og sveske, majspuffs og bananstave.

#MADPAKKE 6

Kyllingepålæg, pastaskruer, rugbrødsstave m. smør, kogte ærter, kogt æg, smoothie m. squash, æble og avocado og sveskebarer (opskrift nederst i indlægget).

#MADPAKKE 7

Broccoli-kartoffelhapser, mini banan-boghvedepandekage, kernefrit rugbrød m. laksepaté, trøffelsnack, grødsmoothie og friske hindbær i kvarte.

#MADPAKKE 8

Mini frikadeller, smoothie m. squash, gulerødder og æble, linse og spinathapser (opskrift nederst i indlægget), lille frugtstang i halve, kernefrit rugbrød m. smør, grødbolle (opskrift nederst i indlægget), små stykker frisk jordbær.

#MADPAKKE 9

Laks og ærtehapser, trøffelsnack, smoothie m. græskar, broccoli og majs, majssnack, tyk pandekage og bananstave.

 

LINKS TIL OPSKRIFTER NÆVNT I DETTE INDLÆG:

Pølsehornsstave (KLIK HER)

Grødboller (KLIK HER)

Spinat og linsehapsere (KLIK HER)

Banan-boghvedepandekager (KLIK HER)

Havre-æblebarer (KLIK HER)

Sødkartoffel og kylling hapsere (KLIK HER)

Sveskebarer (KLIK HER)

Broccoli og kartoffelhapsere (KLIK HER)

Laks og ærtehapsere (KLIK HER)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spinat og linsehapsere til de mindste (+9 mdr.)