Små blomkålsbrud til de mindste (+6 mdr.)

Pizzahapsere til de mindste (+ 6 mdr.)

Denne opskrift giver de skønneste og nemmeste “pizzahapsere” som er idelle til de allermindste, der lige er begyndt på fast mad.

De smager dejligt af pizza, men er bløde og lette i konsistensen – perfekte til en tandløs mund.

Hapserne er nemme at skære i stave barnet selv kan holde om eller i mindre bidder, så der kan trænes pincetgreb.

For flere gode opskrifter til de mindste og hverdagsinspiration følg mig på Instagram (KLIK HER).

Opskrift på pizzahapsere (ca. 12 stk.)

Arbejdstid: 30 min.

Anbefalet alder: Fra 6 mdr.

 

Ingredienser

DEJ

3 dl hvedemel

1 dl majsmel

½ dl grahamsmel

1½ tsk bagepulver

0,25 dl olivenolie

3 æg

1½ dl vand

1½ dl grønt, snittet eller revet fint (jeg har brugt gulerødder, kogt kartoffel og gul peberfrugt)

1 dl kød (f.eks. pepperoni hakket, skinketern eller tilberedt hakket oksekød)

½ dl revet ost

TOPPING

1 dl revet ost

1 dl tomatsauce eller tomatpasta

Tørret oregano efter smag

Smør eller olie til formene

 

Sådan gør du:

Bland alt mel grundigt med bagepulveret.

TIP! Majsmelet kan fint udskiftes med en anden meltype.

I en anden skål blandes æg, vand, revet ost, olivenolie og de revne/snittede grøntsager sammen samt kød sammen. Rør herefter melblandingen i og rør og vend i massen til den er ensartet i konsistens.

Fordel i smurte muffinforme, kom en tsk tomatsauce i hver (tryk den lidt ned i) og drys med revet ost og tørret oregano.

Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader almindelig ovnvarme (over og under varme) i ca. 12-14 minutter til pizzahapserne er faste.

Lad afkøle inden servering.

Pizzahapserne kan fryses eller opbevares i køleskab i ca. 3 dage.

2 kommentarer

  • Sissel

    Ville du stadig servere dem selvom baby har tænder,? min pige fik tidligt tænder da hun var 4 måneder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Sissel
      Ja det ville jeg. Jeg er ikke så OBS på det med tænder (deres gummer er faktisk rigeligt hårde til at tygge maden og bide ting over), men mere hvordan barnet bruger sin mundmotorik og skubber maden rundt i munden – om det “tygger”/bearbejder maden lidt og synker sikkert. Og hvor god barnet er til at styre hvor meget det kommer i munden. Det er for mig den vigtigste rettesnor ift. fejlsynkning. Server i stave – evt. lidt tyndere end vist i opskriften her. De kan også skæres i bidder til pincetgreb.
      KH. Theresa

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små blomkålsbrud til de mindste (+6 mdr.)