Pizzahapsere til de mindste (+ 6 mdr.)

9 x frokosttallerkener og mine tanker om mad i en børnefamilie


På billedet ovenfor her ses frokosttallerkener som jeg har serverer for Adam lige op til han fyldte 1 år. Det hele kan i princippet serveres fra 6 mdr., når fast føde introduceres.

Du kan se alle tallerkenerne i fuld størrelse på min Instagram profil (KLIK HER).

De tager udgangspunkt i “baby spiser selv”, som er kendt fra BLW-konceptet.

Fra mælk til resten af familiens mad

Adam startede på mad, da han var 6 måneder gammel. Han er nu 12 mdr. gammel og status er, at han spiser godt og prøver alt mad der serveres foran ham. Han spiser 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider og så ammes han stadigt ca. 3 gange i døgnet.

Som det ses på frokosttallerkenerne, så får Adam mange forskellige ting. Jeg får ofte spørgsmål eller kommentarer ala “Får han ost? Der er jo mælk i?” eller “må man godt give dem brød med kanel i…?”. Og “Spiser han virkelig sådan en peberfrugtstav?”.

Man kan fremsøge uendeligt mange anbefalinger, vejledninger og gode råd, når det gælder babys overgang fra mælk til resten af familiens mad. Både hvordan overgangen skal ske (grød og mos eller BLW?) og hvad man må servere for de helt små. Her er det min erfaring, at der hersker enormt mange myter om, hvad de ikke må få. Og at disse madmyter begrænser forældrene utroligt meget i, hvad de serverer for børnene og at det pludselig bliver ret så besværligt og omstændigt, når der skal laves mad til baby. For det skal både være uden mælk, glutenfrit, uden ris, ingen kanel, ingen spinat og rødbede, det må ikke være for krydret, ingen friske krydderurter og ikke noget tilsat salt eller sukker… for bare at nævne et par af de “madmyter” for små børn jeg er stødt på. Oftest er de overfortolkninger på de anbefalinger der egentlig er fra sundhedsmyndighederne. Læs evt. hvad jeg tidligere har skrevet om det HER.

Jeg tror på, at det er vigtigt at man ikke overlæser anbefalingerne, men netop læser dem som de står. For så vil man også vide, at baby ikke skal have en total mælkefri diæt eller ikke må få en smule spinat i sin kartoffelmos.

Overfortolkninger risikerer – tror jeg – at give en tidlig negativ understøttelse af alle de restriktioner og komplekser som der er omkring meget mad i dag. Og som barnet ellers desværre nok skal møde senere i den verden vi lever i, hvor hvert år har sin nye “sund livsstil” trend, hvor visse fødevarer udskammes og hvor langt de fleste har komplekser ift. vægt, krop, mad og spisning.

Min filosofi ift. børns spisning og mad i børnefamilien i det hele taget er at intet er forbudt, at vi spiser varieret og at vi hygger os med maden; lige fra den mad der vokser i vores køkkenhave, til at børnene er med i køkkenet og til at måltidet er noget vi samles om som familie. Jeg tror på balance og sund fornuft fremfor diæter og sundhedstrends. Derfor har mine børn heller aldrig oplevet mig være på kur – heller ikke efter graviditet og fødsel.

Og så er der jo det, at mad til baby netop er overgangen til en kost der svarer til forældrenes og det resten af familien spiser. Deri ligger også at børnene ikke skal have særligt mad til dem med alle mulige begrænsninger inkorporeret, men at de får god og dejlig og alsidig mad. Ligesom resten af familien.

Madmod, madlyst og madglæde

Hvis du var baby – hvad ville du så helst have serveret? Disse tallerkener eller en mos af blomkål som du i øvrigt fik fyldt i munden med en ske imens du passivt sad i en stol?

Madglæde og et naturligt forhold til mad kan stimuleres tidligt, og jeg tror på at muligheden for at bruge sin nysgerrighed og gribe om maden og mærke på den samt en variation i hvad der serveres (farver, konsistenser, former, salt/surt/sødt osv) giver det bedste udgangspunkt for små børns spiselyst. Sådan ville jeg jo selv have det.

Forbud er der intet af hos os og derfor laver jeg også mad med f.eks. ost eller kanel i, og jeg serverer mange forskellige ting for Adam – også peberfrugtstave selvom Adam måske ikke gør så meget end at sidde med dem i hånden og gnaske lidt på dem.

Alt mad omtales neutralt, når det serveres for vores børn. Hvis Adam rækker ud efter et stykke cherrytomat, så giver jeg ham ikke en forudindtaget holdning til det ved at sige “uhhh den vil du nok synes er lidt sur” ligesom jeg heller ikke fortæller ham, at han nok ikke kan gnaske peberfrugten så godt.

Jeg varierer, hvad han får af mad og ting han tidligere har afvist serverer jeg igen sammen med andre ting. Og så forsøger jeg at undgå at give min børn prædikater som “han kan ikke lide cherrytomater” eller at de er “kræsne” eller “småtspisende”. Det sidste kan man nok sagtens være, men barnet skal i min optik ikke at vide, at man som forælder synes, at det er småtspisende.

For mig handler det om at opsætte så lidt restriktioner og negative følelser og begrænsninger som muligt i relation til børnenes og familiens måltider.

Og i stedet tro på barnet og give plads til at være modig omkring maden, skabe glæde omkring maden og dermed give lyst til at spise og få et godt forhold til mad og måltider.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pizzahapsere til de mindste (+ 6 mdr.)