4 x babymad med ærter

Mini æblepandekager m. peanutbutter (+6 mdr.)

Disse pandekager er et rigtig godt alternativ til de sædvanlige opskrifter på bananpandekager til baby. Måske vil du bare variere smagen i pandekagerne til dit barn eller måske har dit barns mave lidt svært ved at omsætte banan. Så er disse helt perfekte.

De er kalorietætte pga. indholdet af olie, æg og peanutbutter.

Peanutbutter giver dem en dejlig nøddesmag, men det kan naturligvis udelades.

For flere gode opskrifter til de mindste og hverdagsinspiration følg mig på Instagram (KLIK HER).

Opskrift på æblepandekager m. peanutbutter (15-20 stk.)

Arbejdstid: 20 minutter

Anbefalet alder: fra 6 mdr.

 

Ingredienser

½ dl æblemos eller æblesmoothie

2 spsk peanutbutter (den der hedde “smooth”)

½ revet æble (skræl og fjern kernehus inden det rives)

½ dl rapsolie eller solsikkeolie

5 spsk hvedemel

1 spsk fuldkornsmel

2 æg

2 spsk vand

+ smør eller olie til stegning

 

Sådan gør du:

Kom alle ingredienser i en skål og pisk dem sammen til en ensartet pandekagedej.

Varm en slip-let pande op til medium varme.

Kom smør på panden og steg pandekagerne i små klatter. Når pandekagerne begynder at blive færdig hurtigt skruer du lidt ned for varmen.

Saml pandekagerne på en tallerken dækket med sølvpapir efterhånden som de er færdige. Så indkapsles dampen fra dem og de bliver dejligt bløde.

HOLDBARHED: Opbevar i pose eller tætlukket beholder i køleskab i op til 4 døgn. Kan også fryses i op til 3 måneder.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

4 x babymad med ærter