Madpakke-klappere

Guide: Find den rigtige madkasse

Når man er mor kommer der konstant nye overraskelser op, når det gælder emner og ting man ALDRIG havde troet man skulle blive optaget af. Og en af de ting – har jeg måtte indse – er jagten på DEN PERFEKTE MADKASSE.

Aldrig havde jeg troet at jeg skulle sidde flere aftener i træk og google madkasser frem og tilbage, melde mig ind i madpakke-grupper på facebook og udveksle erfaringer om madkasser med andre mødre. But here we are.

For det er altså lidt af en jungle, hvad man skal pakke børnenes måltider “to go” ned i.

Derfor vil jeg gerne dele mine erfaringer og tanker fra “madkasse-jagten” med jer, der også er kig efter madkasse til jeres barn. Og da jeg ikke selv har afprøvet alle madkasser der forhandles (nuvel har jeg efterhånden nok læst om og kigget på de fleste af dem), så spurgte jeg jer søde følgere fornyeligt om, hvilken madkasse I sværger til for jeres børn, og hvorfor I synes denne er god og jeres mening om den i øvrigt.

De svar jeg fik der, har bidraget til dette indlæg. Så tak for dem. Nedenfor ses de madkasser der går igen i de svar.

For flere gode tips til børnefamilien og inspiration til madpakken følg mig på Instagram (KLIK HER).

1. YUMBOX, 3 rum snackmadkasse // 2. YUMBOX, 4 rum panino (279,95 kr.) // 3. YUMBOX, 6 rum original (279,95 kr.) 

Yumbox er et af to mærker som nævnes af rigtig mange. Den skulle holde fuldstændigt tæt (og ikke lække f.eks. dressinger) og de mange rum i flere af modellerne gør at man slipper for at bruge folie og en masse indpakning. Det er godt for klimaet og gør det også nemt for barnet selv at betjene madpakken. Den skulle også være nem for børnene selv at åbne, hvilket igen er en stor fordel.

Det siger brugere af Yumbox:

“Alt holder sig frisk i de små rum, som også er helt tætte, så det ikke behøver pakkes ind i poser, film eller andre æsker.”

“Yumbox er min favorit da den holder lufttæt og ruminddelingen gør det nemt at få madpakken til at se spændende og varieret ud.”

“Den holder maden frisk virkelig længe.”

“Jeg bruger Yumbox til min 3-årige og hun elsker måden maden er opdelt på.”

“Madkasserne fra Yumbox er SÅ nemme for især små børn at gå til.”

“Den med 6 rum er perfekt til helt små børn!”

Madkasserne fra Yumbox kommer desuden i enormt mange fine farver og med små søde motiver. Nogle skriver dog, at de synes den nemt bliver for lille og er relativt tung.

4. Sistema, Bento Lunch (99,95 kr.) // 5. Sistema, Snack Attack Renew (54,95 kr.)  // 6. Sistema, Snackbox Yogurt 2-pack renew (49,95 kr.) // 7. Sistema, Snack Attack Renew (36,95 kr.) // 8. Sistema, Dressing to go renew (29,95 kr.) // 9. Sistema, Split Renew Mint (29,95 kr.)

Sistema er sammen med Yumbox de mest populære madkasse-brands, når man spørger mine følgere på instagram. Og enormt mange er glade for modellen Bento Lunch, som jeg også selv har. Den er til den store side (fordel for skolebarnet synes jeg, men måske lidt stor og uhandy til et vuggestuebarn). Sistema har massevis af fine madkasser og tilbehør til dem, og så til priser, hvor alle kan være med. På billedet ovenfor har jeg udvalgt enkelte af deres modeller, men hvis man googler Sistema, så findes der endnu flere smarte madkasser fra dem.

Det siger brugere af Sistema:

“Jeg er glad for Sistema. De holder tæt, har mange gode rum og holder godt.”

“Jeg elsker Sistema, så jeg har købt to Bento Lunch. Der er mange gode rum, som jeg godt kan lide.”

“Bento Lunch er min favorit fordi den er så stor. Alt kan være deri, og så skal mit barn kun holde styr på én madkasse.”

“Jeg synes det er rart at de ikke er så dyrere. Nemt at købe nye bøtter der passer til den, og så gør det ikke så ondt på mor, hvis den går i stykker.”

“Pris og funktion er begge som de skal være.”

For Sistema nævnes også, at de er meget lette, så de er ikke tunge for barnet at bære.

10. Carl Oscar Madkasse m. køleelement (139,95 kr.)  // 11. Liewood madkasse, silikone og stål, Arthur (219,95 kr.)  // 12. Yummii Yummii, Bento Box Medium 3 (249,00 kr.)

Udover Yumbox og Sistema, så går disse tre madkasser også igen i de anbefalinger jeg har fået. Så dem kan man også tjekke ud. Den første af dem er med køleelement og fåes i mange fine farver med hvert sit dyr. De to andre er i stål, hvilket flere fremhæver som nemt at rengøre og at det aldrig tager farve af madvarer. Jeg har kun linket til én enkelt madkasse fra Yummii Yummii, men hvis du synes deres design er tiltalende, så kommer de altså i enormt mange størrelser og ruminddelinger.

 

Huskeliste til når du shopper madkasse:

  • STØRRELSE OG MÅL – se på størrelsen af madkassen især når du shopper online. Jeg har været liiiiige ved at købe flere, som simpelthen ville være for små til den mængde mad Isak skal have med. Omvendt er det også ærgerligt at købe en madkasse der er alt for stor til f.eks. et vuggestuebarns måltider, eller som simpelthen ikke passer ned i skolebarnets rygsæk.
  • VÆGT – overvej også hvor tung madkassen er. Særligt relevant for et skolebarn der allerede slæber skolebøger. Ikke så relevant for vuggestuebarnet, hvor mor og far bærer tingene.
  • RUMINDDELING OG MULIGHED FOR PLADS TIL SMÅ BØTTER – overvej om der skal være ruminddeling i madpakken og hvor mange rum der giver mening for lige præcis dit barns måltider. Hvis madkassen har få eller ingen rum kan det være relevant at købe små bøtter eller beholdere som kan bruges i madkassen. Tjek i så fald at den er høj nok til at rumme dette. Overvej også om mange dele i madkassen giver risiko for at barnet mister disse.
  • TÆTTE RUM – tjek om rummene i madkassen oplyses til at være tætte, så der kan være dips eller yoghurt i dem hvis det er vigtigt for dig.
  • KAN BARNET SELV ÅBNE DEN – her er der igen forskel på om det er et lille barn eller et skolebarn, men tjek at barnet selv kan åbne madkassen og betjene den. Hvis madkassen er til et vuggestuebarn vil det være relevant at høre vuggestuen, hvad de foretrækker mht. madkassen – hvor meget de f.eks. har mulighed for at hjælpe barnet med at åbne bøtter osv.
  • PRIS – Vurder hvor mange penge du har lyst til at bruge. Jeg har erfaret at dyr pris ikke altid er ensbetydende med det bedste produkt. Og det kan altså være rart ikke at have brugt en formue på barnets madkasse, når de mister den eller kommer hjem med et låg der er knækket.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madpakke-klappere