Guide: Lav din egen rengøringsplan

Blomkålsnuggets til de mindste (+6 mdr.)

Disse blomkålsnuggets vil jeg vove at påstå, at man kan få ethvert barn til at spise helt uden de opdager, at de er lavet på grøntsager. De smager VIRKELIG godt og jeg er selv helt vild med dem.

Adam på 12 mdr. kører dem ind og Isak på 5 år har heller ikke kommenteret på, at det er “falske” frikadeller/nuggets.

Her hjemme elsker vi dem alle og de er en god genvej til at få børnene til at spise nogle grøntsager. Jeg serverer dem ofte til Adam, hvis vi får noget kød, som han ikke så godt kan tygge. Så supplerer jeg hans aftensmad med dem her.

Og ellers er de jo oplagte til frokost eller i madpakken. De er nemme at gumle af, da konsistensen er blød og uden klumper.

For flere gode opskrifter til de mindste og hverdagsinspiration følg mig på Instagram (KLIK HER).

Opskrift på blomkålsnuggets (ca. 20 stk.)

Fra alder: +6 mdr.

Arbejdstid: 30 min.

 

Ingredienser

500g blomkål

1 stort lyst løg

1/4 terning grøntsagsboullion

3 spsk kogende vand

2½ dl hvedemel

Smør til stegning – ca. 2 spsk

 

Sådan gør du:

Skyl blomkålen og snit den groft. Fjern skrællen fra løget og skær løget i grove tern. Kom løg og blomkål i en skål og blend grundigt med en stavblender. Det skal blive til en grynet mos. Løg og blomkål frigiver rigeligt væske til at det kan blendes sammen,

Bland bouillion med de 3 spsk kogende vand og kom det i mosen.

Rør melet i så du har en farslignende konsistens (se evt. billedet ovenfor).

Varm en slip-let-pande op ved middel varme og tilsæt rigeligt smør.

Form små kugler af farsen med en teske og kom dem på panden i den brusende smør. Tryk på dem med skeen så de bliver mere flade.

Blomkålsdellerne vendes når de er gyldne på den ene side. De skal have ca. 6-8 minutter på hver side.

Serveres når de er næsten afkølede.

22 kommentarer

  • Hej, har du prøvet med andre grøntsager end blomkål?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Stephanie
      Jeg har enkelte gange eksperimenteret med varianter med broccoli og ærter 🙂 Det er også blevet fint. Men blomkål er dog min favorit her.
      KH. Theresa

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Kan de fryses og hvor længe holder de i køleskab?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Sara
      De kan fryses ja. Holdbarhed på køl er 2-3 døgn.
      KH. Theresa

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • G

    Hvis jeg bruger frosne blomkålsris, hvormeget skal jeg så bruge til denne opskrift?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Er det godt nok 2.5 dl mel og ikke spsk?
    Tak for lækre opskrifter!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Det er dl, ja 🙂 Blomkålen og løget afgiver en del væske når det blendes.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lenette

    Kommer de ikke til at indeholde meget salt når man bruger boullionterning?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah Rasmussen

    Er dine faste i konsistensen indeni når de har været på panden?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      De bliver faste når de er kølet lidt af 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabine

    Hej,

    Kan de fryses? 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natashja Borup

    Har du prøvet at bage dem i ovnen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tak for en spændende opskrift!
    Jeg har lavet disse for første gang i dag, men oplevede at “farsen” blev lidt rigelig blød. Jeg tilføjede en del mere mel end i opskriften og endda også lidt ekstra havregryn og grahamsmel for at suge væde. Er den normalvis meget våd? Jeg synes de skulle have lang tid på panden og trykkes meget flade, bare for at blive bare en anelse faste. Og selvom de var lækre sprøde udenpå, så var de lidt “splattede” i midten. Er det den normale konsistens?
    De smagte dog super lækkert og jeg vil gerne lave dem igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Mie
      Jeg beklager at jeg først ser din besked nu. Den var endt under ‘spam’ – hvilket den da absolut ikke er 🙂
      Farsen er ret våd, men det kan selvfølgelig variere lidt fra gang til gang, hvor våd den er pga. vandindholdet i løg og blomkål som kan svinge lidt.
      De skulle gerne blive skærefaste når de er afkølet 🙂
      Dejligt at du stadigt har mod på opskriften en anden gang.
      KH. Theresa

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melisa

    Hej, kan man også lave dem hvis man koger blomkålen et minut først.? Så den eventuelt er nemmere og rive samt blende? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Melisa
      Jeg vil ikke råde til at koge den, da den så optager en del væske og de færdige blomkålsnuggets bliver meget bløde.
      Blomkålen kan sagtens blendes. Men man skal lige have lidt tålmodighed i starten med stavblenderen. Jeg bruger en billig stavblender, og den kan sagtens klare opgaven 🙂 Den skal bare lige i gang og have most det en smule. Så kommer der masser af væske fra kål og løg, og så går det nemt.
      KH. Theresa / forstadsmor

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    De ser virkelig lækre ud!!
    Kan de fryses? Det ville jo være smart at ha’ et lille lager i fryseren til når far skal på barsel lige om lidt 😍
    Dbh. Mathilde

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Mathilde
      Jeg tænker ikke at der er noget i vejen for at fryse dem og tage op løbende 🙂
      Vi har dog spist dem alle de gange jeg har lavet dem.¨
      KH.
      Theresa / forstadsmor

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Vil bare lige sige, at jeg har frosset dem, og det fungerede helt perfekt. Så lav endelig en stor portion.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guide: Lav din egen rengøringsplan