Øllebrødsklatkager m. pærestykker (+6 mdr.)

Små frokostmuffins (+6 mdr.)

Det her er virkelig de blødeste og mest svampede/luftige små frokostmuffins. Kæmpe hit herhjemme for både vores yngste på 12 mdr. og ældste på 5 år. Nøøøj de smager godt og konsistensen er bare helt perfekt!

Oplagte som del af frokosttallerken eller i madpakken.

Jeg har her lavet dem med broccoli og skinke, men fyldet kan selvfølgelig varieres alt efter smag og indhold i køleskabet.

Laves de specifikt til baby saltes de ikke. Men laves de til store børn kan man hvis ønsket tilføje lidt salt – se opskriften.

For flere gode opskrifter til de mindste og hverdagsinspiration følg mig på Instagram (KLIK HER).

Opskrift på frokostmuffins (12 små eller 6 almindelige muffins)

Arbejdstid: 30 minutter

Anbefalet alder: Fra 6 mdr.

 

Ingredienser

1 dl små broccolibuketter, skyllet grundigt (kan erstattes med fintrevet squash, gulerod eller små blomkålsbuketter)

1 dl skinketern/kyllingetern

1 dl revet ost

2 store æg

½ dl solsikkeolie eller rapsolie

2 spsk fuldkornshvedemel eller grahamsmel

HVIS IKKE TIL BABY: ½ tsk salt

Smør eller olie til formene

 

Sådan gør du:

Gør fyldet klar; skyl broccolien og skær den i små buketter, gør osten og skinke eller kylling klar.

I en røreskål blandes æg og olie grundigt. Pisk det sammen med et håndpiskeris.

Tilsæt alt fyldet til skålen og melet og vend det sammen.

Fordel i smurte forme og bag i en forvarmet ovn ved 200 grader almindelig ovnvarme i 12-14 minutter til de hæver op og er faste og en smule gyldne.

Lad afkøle helt inden de befries fra formen.

Opbevares i køleskab i op til 3 dage eller fryses.

38 kommentarer

  • Sofie

    Hej Theresa
    Tak for en skøn opskrift som jrg brugte meget til vores søn på nu 2 år. Vil i gang med dem til lillesøster på 6 mdr., men hun må ikke få mælkeprotein. Har du et bud på hvad man kan erstatte osten med for at få nogenlunde samme resultat ift. konsistensen? (Jeg er dog ikke så begejstret for vegansk os).
    Også tak helt generelt for godt indhold – også på din insta 💪🏻
    Mvh Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Sofie
      Tak for de pæne ord om både min blog og min insta. Beklager det sene svar her 🙂
      Måske du nu har fundet et alternativ til osten…? Osten kan ellers udelades uden problemer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Hej! Mine muffins ligner mest af alt små omeletter… skulle olien og æggene piskes til luftig konsistens?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Karoline
      Øv øv – det er jo bestemt ikke meningen. De skal være luftige og hæve en smule op i ovnen under bagning.
      Olie og æg skal piskes sammen ligesom hvis man ville lave omelet/æggekage. Altså til en jævn konsistens, men ikke decideret piskes luftigt som man gør med til en kagedej. Jeg bruger et håndpiskeris og rører det sammen til æggene ikke længere er opdelt i blomme og hvide.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Marie

    Hejsa! Hvor længe kan de holde i fryseren? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Mette Marie 🙂
      Jeg mener at SST anbefaler op til 4 mdr. for fødevarer der fryses til baby.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hej ☺️
    Kan man erstatte olien med f.eks. mælk eller hytteost?
    Mvh Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Tina
      Hvis olien skiftes ud så vil jeg nok vælge en anden væske – mælk eller vand. Hytteosten kan evt. erstatte den revne ost 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina

      Okay, tak for det ☺️ det vil jeg prøve ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Hvilken slags ost bruger du? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Jeg bruger bare den ost jeg har. Revet mozzarella eller en alm skiveost jeg skærer i mindre stykker 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Super lækre, også uden kød (hvir jeg bare bruger ekstra grønsager).
    Hvordan undgår du, at de hænger fast i formen? Det gør de altid hos mig 😬

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Julie
      Dejligt du kan bruge opskriften 🙂
      Jeg smører min form rigtig godt inden dejen kommes i. Hvis du oplever, at din form pludselig ikke vil slippe, så kan det være fordi belægningen i den er slidt. Så skal den desværre udskiftes.
      KH. Theresa

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Mængden passer slet ikke med 12 forme? Kunne ikke engang fylde 8 forme op.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Louise
      Det kan selvfølgelig afhænge af hvilken størrelse minimuffinform man bruger. Der er vist lidt forskellige mål på hvad størrelse sådan nogle har.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amy

    Uuuhm de er SÅ gode! Tusind tak for lækker opskrift. De er også et hit hos forældrene 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    De blev bare super lækre!!!! Fungerer til alle i familien. God eftermiddags snack lige at hive frem fra køleskabet når se små kommer hjem fra vuggestue og børnehave er sultne. Og mor nyder dem på sine lange køreture med arbejde 😁👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Så dejligt opskriften også er en succes hos jer. Tusind tak for feedback på den 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Tak for denne opskrift, super god til at tømme ud i køleskabet 🙂 jeg brugte torsk (som var tilberedt) og ærter i stedet, og de bliver gode 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nathalie

    Hvordan ville du varme den op når de er Fryset ned? Lade dem tø først? Ovn eller mikroovn? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Tø først i køleskab hvis muligt. Og ellers bare et defrost program i mikrobølgeovn. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Så står de i ovnen med kylling, ærter og gulerødder til vores datter på 7 måneder, som synes, at det eneste, grød og mos kan bruges til, er at sprutte med. Det er dejligt med opskrifter, hvor man kan bruge det, man lige har.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lykke

    De står i ovnen nu, og jeg er så spændt – de virker så lækre! Men kan man mon erstatte kyllingen med laks? Og hvilken type laks vil du i så fald anbefale – bare rå? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Lykke
      Beklager din kommentar havde gemt sig lidt for mig 🙂
      Håber dine frokostmuffins blev gode!
      Man kan sagtens bruge laks i dem – evt. tilberedt laks (feks laksestykke bagt i ovn – god måde at bruge rester fra aftensmaden på!) eller lidt små stykker af røget laks.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kiri

    Hej du har så mange lækre opskrifter, de skal helt sikkert prøves af, men kan jeg generelt erstatte fuldkornsmel med hvedemel i dine opskrifter, jeg har en dreng på 11 mdr som ikke kan omsætte fuldkorn som andre børn.
    Mvh Kiri

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Kiri
      Hvor er jeg bare glad for at du synes du kan finde inspiration her hos mig!
      Du kan sagtens erstatte fuldkornsmel med hvedemel 🙂
      KH. Theresa / forstadsmor

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie ramy Corfitsen

    De ser virkelig lækre ud! Jeg vil gerne lave dem til min pige på 7 måneder. Men må der komme revet ost i? 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Sofie 🙂
      Ja, et barn på 7 mdr. må gerne få mælkeprodukter i madlavningen – som her feks en lille mængde revet ost i muffins.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene

    Hej.
    Kan man evt bruge hvedemel istedet? 😊

    – og vil lige sige tak for alle dine skønne opskrifter, min søn elsker det 🤩.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Marlene
      Du kan godt bruge hvedemel – eller evt. anden fuldkornmel end grahamsmel (hvis du har noget i skabene).
      Dejligt du synes at du kan bruge opskrifterne til din søn 🙂
      KH. Theresa / forstadsmor

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Mette

    Hej. Er alle dine opskrifter frysevenlige? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Anne Mette
      Langt de fleste er. Se på den enkelte opskrift, og ellers spørg rigtig gerne 🙂
      Disse kan sagtens fryses.
      KH. Theresa / forstadsmor

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    De ser rigtig lækre ud! Hvor store er de forme du bruger? Jeg skal ud og have købt forme først og ville lige vide ca hvor store de er 😊 ville du også servere dem hele til baby der er 6 mnd og kun lige gået i gang med BLW?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisabeth Juel

    De er så lækker og super nem at lave 😋 hvordan skal de serveres bedst til en 8 måneder baby? Skåret i to eller flere stykker? Tak 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Elisabeth
      Jeg ville bare servere dem hele og lade baby gnave af dem.
      De kan også skæres i små bidder, så der kan trænes pincetgreb. 🙂
      KH. Theresa / forstadsmor

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Kan de mon laves uden ost??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Mie,
      Det kan du godt. Men det er noget af det der giver smag 🙂
      KH. Theresa / forstadsmor

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øllebrødsklatkager m. pærestykker (+6 mdr.)