
Denne salat elsker jeg at spise til sommerens grillmad. De væskefyldte, sprøde agurker og den aromatiske dild og persillen er perfekt som tilbehør til især kartoffelsalat og grillpølser – altså den lidt “fede” sommermad. Og så er det en glimrende måde at få brugt alle de lækre agurker på, som vokser i mit drivhus her henover sommeren. Hvis der er rester af den gemmer jeg det i en tupperware og bruger det i en ny salat dagen efter – f.eks. blandet med salatblade, blåbær og lidt melon. Eller sammen med tomat, peberfrugt, rødløg, oliven og fetaost. Der er masser af...