OM: Baby og komælk

“Babyer under 1 år må slet ikke få komælk!”

Åh hvor har jeg læst den sætning (i varierende form..) MANGE gange. Og jeg bliver lige irritabel hver gang, og får lyst til at skeje helt ud med en lang belæring om, hvad der er rigtigt. Du ved – være den der rigtig irriterende internettype. Men sandheden er, at det med babyer og komælk, det er virkelig blevet en af mine “kæpheste”.

Først og fremmest fordi der er opstået en enormt sejlivet madmyte omkring komælk og babyer, hvor der spredes utrolig meget misinformation. Og deraf at madintroduktion bliver meget mere besværligt og uoverskueligt for mange, og ikke mindst at ved at udelukke en fødevare på denne måde, så er der rigtig mange madoplevelser de små går glip af.

For JA – babyer under 1 år MÅ GERNE FÅ KOMÆLK.

 

Komælk og babyer – hvorfor findes der anbefalinger om dette?

Lad os starte med at dykke ned i, hvorfor der er anbefalinger omkring komælk og babyer.

For komælk er ikke farligt som sådan for babyer (undtagelsesvis selvfølgelig småbørn der lider af egentlig komælksallergi eller -intolerance).

Komælk er meget proteinrigt (modsat modermælk der er lav på protein, men indeholder meget fedt), og der er studier der tyder på, at et højt indtag af protein det første leveår øger risikoen for overvægt senere i livet. Et højt fedtindtag i forbindelse med overgangskost ser derimod ikke ud til at være relateret til risiko for overvægt senere (ETS, s. 19). Desuden har komælk et lavt indhold af jern (MTS, s. 103) og kan ikke tilstrækkeligt opfylde babys jernbehov, hvis det fylder meget i kosten.

Derfor: Babyer bliver ikke syge af at få komælk. Det er meget vigtigt at huske på. Babyer der er begyndt på overgangskost (ældre end 6 mdr.) må gerne spise med af lasagne lavet på mælk, en tærte der indeholder ost osv. Der er dog evidens for at for meget protein i barnets første leveår øger risikoen for overvægt senere, og komælk indeholder høje andele protein, hvorfor der i danske anbefalinger er fokus på småbørns indtag af komælk. Anbefalingen er langsigtet og handler om at forebygge overvægt.

 

Hvad anbefalingen egentlig lyder på

“Vent med komælk i koppen til barnet er fyldt 1 år” (MTS, s. 14) og “Komælk som drikkemælk anbefales [..] først efter 1-års alderen” (MTS, s. 104).

Så enkelt lyder det i Sundhedsstyrelsens (SST) anbefalinger. Læser man generelt anbefalingerne fra SST, så er der et fokus på at komælk især indtil 9 måneders alderen kun indgår meget begrænset i barnets kost, og fra 9 mdr. kan der ske en lille gradvis optrapning frem mod 1 års alderen og f.eks. gives små portioner yoghurt, lidt komælk på grøden mv.

 

.. og hvad det betyder for introduktion af mad til din baby

Det er alt sammen overordnede anbefalinger, og jeg er stor fortaler for at man orienterer sig i de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger. Men det er vigtigt at pointere at dit barn ikke tager skade af at spise risengrød et par gange i december, selvom det kun er 7 måneder gammelt, og gerne må spise med af familiens mad med komælk i – f.eks. sammenkogte retter, lasagne osv.

Med komælk i mad er mantraet “alt med måde” nok meget passende.

Konklusion: Dit barn risikerer altså ikke at blive sygt af, at der er komælk i noget mad det indtager fra det er 6-12 mdr. Dit barn skal ammes og/eller have modermælk- eller modermælkserstatning i sin drikkekop/sutteflaske til det fylder 1 år.

Komælk, plantedrikke og amning indtil 2 år

Når vi har ovenstående på plads så er myten om “ingen komælk til babyer 6-12 mdr.” punkteret, og du behøver ikke at tænke i at lave helt særlig kost til dit lille barn eller lave familiens aftensmad med erstatninger for komælk (som mandeldrik eller havredrik). Jeg ser hyppigt i babymadgrupper, at forskelligt mad angives som “lavet på mandeldrik” eller “har taget fra og lavet sovs til den lille på havredrik”. Der kan være alle mulige årsager til at fravælge komælk i nogen grad eller fuldstændigt som familie – dyretiske som helbredsmæssige årsager – og det forudsætter et særligt fokus på hvordan børnenes kost så sammensættes, så babyer og børn bl.a. ikke kommer i underskud af vigtige vitaminer og mineraler. Det vil jeg ikke kaste mig ud i at komme med gode råd eller vejledning til, da det kræver særlig ekspertise og viden.

Sundhedsstyrelsen anbefaler modermælkserstatning og amning det første år, og derefter at barnet fra 1 år gives komælk i kop (ETS s. 64).

“Letmælk gives som drikkemælk fra 1 år, skummet-, mini- og kærnemælk gives,
fra barnet er ca. 2 år, jf. kostrådene. Et gennemsnitligt indtag på ca. 350 ml inkl.
surmælksprodukter er passende for det 1-årige barn. Indtaget bør ikke overstige
500 ml dagligt.” (Ernæring til spædbørn og småbørn, en håndbog for sundhedspersonale (2019), – s. 65)

Man skal være opmærksom på at hvis komælk fra 1 års alderen udgør for stor en del af barnets kost, vil det tage plads fra den varierede kost barnet har brug for og kan have negativ indflydelse på barnets jernstatus. Komælk er en dårlig jernkilde og nedsætter optagelsen af jern fra andre fødevarekilder. Derfor er der anbefalinger for hvor meget komælk også det 1-årige barn indtager (ETS s. 132-133).

 

Lad være med at frygte komælk i madopstarten

Så altså: Du skal ikke være bange for komælk i forhold til din baby, når I begynder på overgangskost fra barnet er 6 mdr. Det er så synd at lade forfejlet frygt for komælk resultere i at barnet går glip af en masse madoplevelser. Lad barnet smage en skive ost, få en teske creme fraiche på sin chili con carne og giv bare den gryderet med piskefløde som resten af familien får. Hav anbefalingerne i baghovedet og vent med komælk i drikkekop til dit barn er 1 år.

 

Henvisninger i dette blogindlæg

MTS – Mad til små, fra mælk til familiens mad, Sundhedsstyrelsen (2020)

ETS – Ernæring til spædbørn og småbørn, en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsens (2019)