Om bloggen

Bloggen her startede i 2018 som min personlige samling af opskrifter og de erfaringer jeg gjorde mig med at holde hus og have. Til start var hensigten mest, at familie og venner, der spurgte efter en opskrift, kunne finde den her. Og så har jeg altid godt kunne lide at danne overblik, sætte ting i system og ikke mindst at skrive, så derfor syntes jeg, at det kunne være sjovt at have min egen lille online scrapbog med alt, hvad en moderne husmor har brug for.

Nu næsten 5 år senere indeholder min hjemmeside mere end 500 inspirationsindlæg, opskrifter og guides. Og der kommer hele tiden nyt indhold til.

 

Om mig

Jeg er oprindeligt uddannet jurist, men i 2020 sagde jeg mit job op for at blive hjemmegående husmor og passe vores børn i hjemmet.

Jeg bor med min familie – min mand Alexander og vores tre drenge, Isak (2015) og Adam (2019), Abel (2022) samt vores hund Carlo og 4 hønsepiger (Katrine, Frk. Grøn, Mauda og ‘Lille’) – i et gammelt villakvarter i forstaden til København. Derfor har jeg også døbt bloggen “Forstadsmor”.

Min helt store passion er madlavning og jeg deler massevis af gode familievenlige opskrifter, som alle kan lave.

Jeg skriver også om madpakker, rengøring, mad til familiens helt små, boligindretning, sparetips, blomster, dekorationer, køkkenhave og selvforsyning, og så deler jeg masser af tips og inspiration til livet med børn.

Jeg elsker at gøre noget ud af hverdagen og sætter en ære i at være “husmor” med alt, hvad der hører til.

Jeg håber, at denne blog kan inspirere andre kvinder/mødre til deres hverdag, madlavning og hyggelige projekter i hjemmet.

Ønsker du at samarbejde, er du velkommen til at skrive til forstadsmor@represented.dk.