Nytårsfrokost for mine veninder

Blomsterne jeg altid har i vores soveværelse

Hvide roser og blå eller hvide hortensiaer er mine absolutte yndlingsblomster.

Den ene af vores stuer er – som nogle faste følgere nok har bemærket – udpræget holdt i blå farver i sin indretning. I den stue har jeg en drøm om, at jeg til foråret og sommer skal have netop blå eller hvide hortensiaer plantet ud i nogle potter. Jeg har tre fine blå-hvide potter, som jeg henover vinteren har haft juleroser i og nu julestjerner. Når de skal skiftes ud, bliver det med hortensiaer! (Og så skal jeg også nok vise billeder af stuen!).

I mit og min mands soveværelse holder en stor buket hvide roser altid til.

Jeg køber friske, langstilkede roser hos min lokale blomsterhandler, og der går typisk 2-3 bundter på sådan en buket, når den skal have noget ‘fylde’.

Når roserne behandles rigtigt, så holder de sig dog smukke længe, og på den måde kan sådan en buket stå i lang tid, hvis bare man er lidt sød ved den.

Det er forholdsvist enkelt at få roserne til at trives. Vigtigst er snittet på stilken, som skal være langt og skråt, så stilken får mest mulig overflade at suge på. Dernæst skal roserne i varmt vand og vandet skiftes hver anden dag. Når roserne har stået de første 5-6 dage skæres yderligere et stykke af stilken – bare et par centimeter kortere, så de får et nyt stykke at suge fra.

Jeg er som sagt vild med roserne i soveværelset og de står altid det samme sted og i samme vase: på den lille kommode under en litografi af Jomfru Maria og Jesusbarnet. Det er det eneste billede vi har i soveværelset og det eneste billede jeg tror vi skal have derinde. Vi er en katolsk familie (gennem min mand) og det ses også i vores hjem. For mig passer billedet ind i den måde vi har valgt at indrette vores hjem. Det er indrettet meget traditionsbundent og med tanke for slægt, kultur og fædreland. For min mand har netop det billede naturligvis nok en noget anden og dybere betydning, men for mig er det både smukt og enkelt – og jeg kan godt lide, at det har en symbolik.

Og de hvide roser – som jeg holder meget af – passer smukt lige under.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nytårsfrokost for mine veninder