Tænk på dette før du handler på wish

Pilegrene og liljer

Den her buket kan jeg ikke vente på at følge.

Den er smuk allerede som den står nu med sine grønne farver, men om ikke så længe vil liljerne springe ud og deres hvide farve gøre de hvide snebær selskab.  I vasen ses også afrikansk protea.

Når buketten er færdig med at stå vil jeg tage pilegrenene fra og lade dem tørre op. Så kan de benyttes igen og igen.

Som tidligere nævnt er jeg meget glad for netop de her to blå vaser fra Royal Copenhagen og de muligheder de giver med at arrangere blomsterne i niveauer ved siden af hinanden. Lige nu er jeg vild med at have de samme blomster i begge, men til sommer skal jeg helt klart lege med kontraster i farver også. Hvor smukt ville det ikke lige være med røde blomster i den ene og orange i den anden…?

Jeg elsker at arrangere blomster i mine stue. Ofte betyder det faktisk, at jeg er lidt i problemer, hvis gæster kommer med blomster til mig: for det er ikke usædvanligt, at jeg allerede har alle mine store vaser i brug.

I vores blå stue er der altid flere dekorationer i gang. Jeg har endnu tre potter med hvide juleroser stående og så har jeg en forårsdekoration med bl.a.  vintergækker og hvide påskeliljer i vindueskarmen. Dertil tre vaser med blomster.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tænk på dette før du handler på wish