Inden du køber hund

– Dette indlæg er skrevet af mig som hundeejer og med professionelt bidrag fra min hundetræner Regitze Acacie, som er indehaver af “KøbenhavnerSnuden” der tilbyder hundetræning og adfærdsrådgivning. –

 

I efteråret 2017 mistede jeg min skønne pomeranian Feddi (oprindeligt ‘Fendi’) og besluttede i første omgang, at vi ikke lige skulle have hund derhjemme igen. Men jeg savnede min hund. Jeg er vokset op med hund og har altid aktivt engageret mig i de hunde vi har haft gennem min barndom. Jeg var f.eks. ikke mere end 11 år gammel, da selv jeg gik til agility med vores breton-labradorblanding, Molly. Jeg har altid haft hund og altid elsket det og set det som en berigelse med en logrende hale i huset.

Jeg var derfor ikke “ny” hundeejer, da vi i september 2018 fik vores hundehvalp Carlo hjem.

Ikke desto mindre satte det stadig nogle tanker i gang hos mig, da en ny hundehvalp skulle flytte ind for snart et halvt år siden.

I dette indlæg har jeg samlet nogle af disse tanker og svar på spørgsmål inden man beslutter sig for at købe hund og hvilken det skal være.

For hvad skal man overveje inden man køber hund? Hvordan ved man, hvilken race, der passer til en? Og skal man have en tæve eller en hanhund? Det var nogle af de spørgsmål jeg fornyeligt stillede KøbenhavnerSnuden “Bossen” –  Regitze – og som har dannet grundlag for dette indlæg.

 

Generelle overvejelser inden man beslutter sig for at blive hundeejer

Som erfaren hundeejer vil jeg starte med at slå fast at der er nogle helt grundlæggende overvejelser og tanker man skal have gjort sig inden man overhovedet begynder at drømme om en bestemt hunderace, og den lille søde pjuskede hvalp, der skal flytte ind hos en.

Først og fremmest er det min holdning, at man bør gøre sig det klart, hvad man kan tilbyde en hund. Vil man stå det tidligere op hver eneste morgen for at stimulere hunden og gå med den inden man forlader den for at tage på arbejde? Og er man klar på, at det første man skal gøre når man vender træt hjem fra 7 -8 timer på job er at give hunden snor på og ud og gå? Passer det at være hundeejer ind i ens livsstil – vil man bruge tid på træning, tage hunden med i skoven og hvem skal passe den, hvis man får lyst til at tage på ferie? Og er man klar på at forpligte sig til hunden og være der for den de næste 10-15 år?

Først når man har gjort sig disse ting klart kan man begynde at kigge på hund.

 

Valg af race

Tit har man drømmen om en bestemt hund, som ofte er forankret i vores forhold til hundens udseende; at den ser nuttet ud, at den udstråler noget bestemt eller lignende. Men at vælge hund efter udseende kan ikke anbefales.

“Man skal først og fremmest huske på ikke at vælge efter udseende. Selvfølgelig skal man finde en hund der taler til én, men mange kigger først på udseende og herefter racebeskrivelse. Så er der en tendens til at man læser racebeskrivelsen med helt andre øjne og automatisk forsøger at tilpasse den sin egen overbevisning,” fortæller Regitze.

Hun har flere gode råd til, hvad man skal kigge efter, når det kommer til valg af race: “Man skal se på hvad hunden oprindeligt er avlet til. Er det en jagthund eller måske en vogtende race? Er det en hund der udtrykker sig meget gennem gøen eller en hund der er skeptisk over for fremmede mennesker og eller hunde?”

Derefter skal man se på, hvordan hunden passer med den hverdag man kan tilbyde den.

“Her skal man overveje hvor meget motion og mental aktivering hunden har brug for. Der er også stor forskel på om det er en samarbejdende race, der altid vil være lettere at træne end en selvstændig race, hvor der skal sættes ind langt mere intensivt. Selskabshunde er avlet til at være sociale og tæt på os. De trives derfor også bedst i en familie hvor de må være i sofaen og hvor man ser hunden som et familiemedlem.”

“Har man børn og ønsker at børnene kan lufte hunden alene på sigt, skal man vælge en mindre hund. En mindre hund vil virke mindre voldsom både i forhold til at hoppe op, trække i snoren og under leg. En labrador kan nemt rydde sofabordet og trække selv større børn omkuld.”

Derudover er der, hvor meget hunden skal være alene dagligt og også her peger Regitze på, at der er forskel på racerne: “En selskabshund kan have sværere ved at være forladt mange timer dagligt. Det er en udbredt misforståelse at hunden ikke har nogen tidsfornemmelse. Det har den helt 100% !” slår hun fast.

Størrelsen på hunden har også noget at sige. Som hundeejer der selv er gået fra at have en pomeranian på 2 kg til en finsk lapphund, der ender med at veje ca. 20 kg, er det også en overvejelse jeg har haft.

Her lægger Regitze vægt på, at man også tænker praktisk i forhold til hundens størrelse, f.eks. hvis man ikke har bil og må have hunden med på cykel eller i offentlig transport. Men hun mener ikke, at man skal fravælge en større hunderace ene og alene fordi man bor småt.

“Hvis hunden aktiveres efter dens behov, behøver det ikke være et problem. Det er efter min mening en skrøne at store hunde ikke kan bo i lejlighed. Jeg tror der er mange hunde der bor i hus med have (som der så også ofte bruges som tur-erstatning), der gerne ville bytte med en lejlighedshund, der får flere gode lange ture og daglig træning. Man skal derfor se det mere som en helhed, når man vælger hund. Det er klart at hvis man bor småt kan det være svært at finde plads til hund og udstyr, men det er jo op til den enkelte at vurdere. Bor man i etage-ejendom er der selvfølgelig også udfordringen med trapper. Den unge hund skal kun begrænset gå på trapper det første års tid, og det kan være svært at bære en større hunderace op og ned.”

Endeligt er der også spørgsmålet om hundens tendens til at gø. Noget der kan blive en rigtig irriterende ting, hvis man bor i lejlighed og hunden ender med at være til gene for naboerne. Og rigtig mange hunderacer gøer, fortæller Regitze: “Gøen ligger lige til højrepoten for mange racer og det kommer bag på mange. Her er der igen ofte forskel på hvor man bor. Gøen kan bedre tolereres i villakvarter end i lejlighedskompleks. En hund der gør når den er alene hjemme, er ofte et udtryk for at den er bange og ked af det. Det bør aldrig ignoreres selvom hunden ikke er til gene for naboerne.”

 

Tæve eller hanhund?

Mange har en forudindtaget holdning til hundens køn og hvilket der er “det rigtige”. Selv har jeg tit hørt bemærkningen om, at tæver er bedre familiehunde – som oftest underbygget af en argumentation af at de er mere moderlige og rolige osv. Denne myte maner Regitze til jorden.

“Jeg vil absolut ikke mene at tæver er en bedre familiehund, den generalisering synes jeg ikke man kan lave. Jeg har primær haft hanhunde i mit liv (har dog tæve nu). Mine drenge har været super familiehunde og langt mere stabile mentalt, da min tæve virkelig er plaget af løbetiden og derfor nu blevet steriliseret,” siger hun.

I følge Regitze skal man overveje helt andre ting:

“Skal hunden leve sammen med en anden hund, skal man tage højde for den ”gamle” hund i forhold til hvalpens køn. Ofte vil hunde af forskelligt køn fungere bedst, men der er masser der har hunde af samme køn uden problemer. Har man en hanhund i omgangskredsen der hader andre hanhunde, så vil en tæve være bedste løsning.”

“Hanhunde har oftere indbyrdes konflikter hos deres eget køn end tæver.  Det kan tæver også sagtens have og det kan gå vildere for sig når først to tæver bliver uvenner. Med tæver er der løbetiden der skal tages højde for og med løbetiden kommer der en masse hormoner der skal igennem kroppen. Det giver anledning til humørskifte og derfor et mere ustabilt sind for mange tæver i deres løbetid. Der vil hanhunde ofte være mere stabile i hverdagen, da de ikke gennemgår dette.”

Hun lægger i øvrigt vægt på, at man som ejer af en hanhund ikke foretager rutinemæssig neutralisering.

“Der er masser af argumenter for og mod neutralisering. Jeg vil altid fraråde rutinemæssig neutralisering, altså at man blot gør det for at gøre det, uden at se hunden som helhed. Neutralisering kan give store adfærdsmæssige udfordringer især hos hannerne. Det er blevet mere og mere normalt at neutralisere hvalpene inden de kommer ud til ny familie. Dette vil jeg på det stærkeste fraråde, og forstår simpelthen ikke nogen dyrlæger går med til dette. Der er for nylig kommet nye retningslinier for dyrlæger angående neutralisering og her er der for første gang fokus på adfærden i den forbindelse. Et stort gennembrud.”

 

De bedste råd til valg af hund

• • Se på racebeskrivelserne frem for udseende.
  • Hav ‘in mente’, hvad hunden oprindeligt er avlet til – hyrdehunde, vagthunde og selskabshunde har forskellige behov og forskellig indarbejdet adfærd.
  • Hundens størrelse er en mindre overvejelse. Hvis du har sat dig ind i racens behov for aktivering m.m. bør størrelse ikke være et problem. Heller ikke selvom du bor i lejlighed.
  • Valg af køn bør basere sig på hvilke andre hunde, som hvalpen forventes at skulle omgås.

---

 

Regitze Acacie er hundetræner, adfærdsrådgiver og indehaver af KøbenhavnerSnuden. Jeg har gået til træning hos KøbenhavnerSnuden med både Feddi og Carlo og giver dem alle mine anbefalinger.

Du kan besøge KøbenhavnerSnudens hjemmeside ved at KLIKKE HER.

Følg også KøbenhavnerSnuden på facebook for flere af Regitzes gode tips til hundeejeren ved at KLIKKE HER.