Søde påskekyllinger og smukke påskeliljer

Tapasinspireret frokostbord

Dette bord indeholder både en række lune og kolde retter, tre slags kage og frugt.

Det er sammensat ud fra et ønske om, at det skulle være et bord, man kunne sidde længe ved og snakke over og gå fra ret til ret uden regler. Jeg sætter tit kage på sammen med det egentlige måltid, og hjemme hos mig er det bestemt ikke forbudt at tage forskud på lidt sødt inden jeg serverer kaffen.

Bordet er dækket helt simpelt, hvor jeg har ladet de smukke mørke planker i bordet stå frem og ikke brugt en dug.

Stellet er Royal Copenhagen i musselmalet og nogle dele i halvblonde. Jeg har suppleret med dele i krystalglas-look (vandglas, karaffel, opsats til kagerne) og dækket op med Gense Old Farmer bestik som med sit mørke skaft i træ står smukt til bordet og på den måde binder borddækningen sammen. Derudover har jeg forsøgt at holde mig til støvede grønne og lyseblå nuancer.

Og ja, de fine ranunkler i de høje vaser (som egentlig er opbevaringsglas… man må jo tænke kreativt i løsninger til alle sine blomster, når man har så mange som jeg…) understøtter den enkle stil i bordet på smukkeste vis. Nogle gange behøver der ikke en helt masse elementer for at få et bord til at være smukt. Hvis man har en tanke med de ting man sætter på bordet og formår at binde elementerne i borddækningen sammen, så er man virkelig godt på vej.

Bordet indeholder

– Svinemørbrad i barbecue m. gulerødder og rødløg overhældt med balsamico-glace

– Små krydrede bøffer svøbt i bacon (oksefarsen er rørt med presset hvidløg, finthakket rødløg, frisk timian, sur-sød-sauce, engelsk sauce, et æg og boghvedegryn)

– Bulgursalat m. peberfrugt, agurk og oliven

– Peberfrugt bagt i ovnen m. fyld af feta og oregano

– Minitærter m. spinat, champignon og kærnemælkfyld

– Bruschetta m. hjemmerørt salsa

– Hotwings

– Stave af goudaost m. chili

– Vindruer og jordbær

– Ciabattaflûte og smør

– Chokoladekage m. fudge glasur

– Cupcakes m. frosting

– Mini walesboller m. cremefyld

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søde påskekyllinger og smukke påskeliljer