Smoothie med rødbede, acaibær og chiafrø

Salat m. pære, blåbær og lemon-marinade

En lækker og frisk salat med et sødligt twist som særligt står utroligt godt til retter med vildt eller lam, men den kan bestemt også serveres til meget andet – f.eks. sommerens grillmad.

Jeg foretrækker til denne at bruge salatmixen “french mix”, hvor man får flere forskellige, sprøde og farverige salattyper. Dette mix både smager godt og er smukt i salatskålen sammen med resten af denne salats elementer.

 

Salat m. pære, blåbær og lemonmarinade (4 pers.)

Arbejdstid: 10 minutter

 

Ingredienser:

75g salat (“french mix”)

1 pære

1 håndfuld blåbær

8 valnødder

2 spsk tørrede tranebær

½ dl ublandet lemonade af god kvalitet (koncentrat)

2 spsk hvid balsamicoeddike

1 spsk lys sirup

Sådan gør du:

Anret den skyllede salat på et fad. Skyl pæren og skær den i grove stykker. Skyl blåbær. Arranger pære og blåbær over salaten og drys med tranebær og knuste valnødder.

Lav en marinade af lemonadekoncentrat, hvid balsamicoeddike og lys sirup ved at blande det hele sammen i en lille kop. Dryp marinaden over salaten.

TIP! Prøv at drysse ½ deciliter smuldret frisk gedeost over salaten.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smoothie med rødbede, acaibær og chiafrø