DIY: Bryllupsblomster

Rabarberkompot

Kompot minder meget om marmelade og syltetøj, men det indeholder en del mindre tilsat sukker end sine to venner og tilsættes ikke stivelse eller geleringsmiddel.

Du kan på denne årstid lave en virkelig lækker kompot af rabarber. Rabarberkompotten balancerer skønt mellem sødme og syrlighed og så kan den bruges til mange ting. Prøv at servere den sammen med ost, som syrligt modspil på en desserttallerken, ovenpå yoghurt eller brug den i en lagkage.

Rabarberkompot (3 små glas af hver 1,5 dl)

Arbejdstid: 10 minutter + 2 timers kogetid

 

Ingredienser

10 stængler rabarber

10 jordbær

1 dl sukker

2 dl vand

evt. 1 spsk atamon til konserveringsmiddel

 

Sådan gør du:

Skyl rabarber og jordbær grundigt for jord og snavs. Skær det grønne fra (og roden på rabarberen) og snit stænglerne på langs og på tværs til mundrette bidder af 4-5 cm. Skær jordbærrene i kvarte.

Kom rabarberne i en tykbundet gryde sammen med jordbær og hæld sukker og vand over.

Lad rabarberne og jordbærrene koge op og skru så ned for varmen så blandingen står og småkoger. Lad den simre i 1,5 til 2 timer til konsistensen er passende.

Skold glassene du vil opbevare kompotten i og skyld dem evt. i atamon.

Hæld kompotten på glassene og stil den hurtigt i køleskabet så nedkølingsprocessen sker hurtigst muligt og bakterievækst dermed hindres.

Har du konserveret som ovenfor holder din kompot nemt tre måneder i køleskabet så længe den er uåbnet. Åbnet kompot bør spises indenfor 7-10 dage.

Serveringsforslag: Min søn er helt vild med rabarberkompot og spiser det gerne ovenpå en natural yoghurt eller tykmælk med rugbrødsknas.

 

1 kommentar

  • Anne Sofie

    Mums! Det skal jeg have lavet. Hvor finder mam rugbrødsknas? Eller laver du det selv?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY: Bryllupsblomster