Cookies m. peanuts og chokoladestykker

Kære førstegangsmor

Nu hvor jeg befinder mig godt inde i tredje trimester og ligeså stille nærmer mig fødsel nr. 2 kan jeg ikke lade være med at reflektere over mine erfaringer fra første fødsel, den første tid med et lille barn og rollen som mor.

For hvad ville jeg egentlig gerne kunne fortælle mig selv, da jeg var førstegangsmor – hvis nu jeg kunne spole tiden tilbage? Og hvad ville jeg (belært af egne erfaringer) give som råd til andre kommende førstegangsmødre?

Tro på du kan – slå bekymringerne fra

Uanset om det kommer til din kommende rolle som mor og alle de ting der knytter sig til det. Men især vil jeg slå et slag for, at man som kvinde skal TRO PÅ at man kan føde og at fødslen kommer til at gå godt. En graviditet er for mange ikke kun en forventningsfuld glad og lykkelig tid, men også en tid hvor man gør sig utroligt mange tanker … og bekymringer.

Jeg ved at det lyder kliché og helt sikkert nemmere end det lige er, men det er min overbevisning, at der virkelig er noget at arbejde med her, og at hvis man gør det, så indstiller man sig selv, sit hoved og sin krop på det bedste udgangspunkt for fødslen og amningen. Fordi man tror på og siger til sig selv, at man selvfølgelig kan.

Kvinden er designet til at føde og amme – og kvinder har gjort det i tusindevis af år. Så tro på biologien og at din krop kan det hele, fordi den er skabt til netop det. Lad være med at sætte bekymringer og blokeringer op for dig selv.

Selvfølgelig vender barnet sig rigtigt i maven. Selvfølgelig går fødslen i gang af sig selv når rette tid er. Selvfølgelig kan du klare fødslen og selvfølgelig løber mælken til. Opstår der ting der afviger fra det, så er du på ingen måde en fiasko eller har fejlet, men så håndterer du det HVIS det opstår, fremfor at håndtere alle mulige udfald i dit hoved på forhånd.

Hvis du er nervøs for fødslen – hvilket er helt naturligt at være som førstegangsmor – så opsøg selv noget ekstra fødselsforberedelse, som kan give dig nogle seriøse redskaber til at forberede dig mentalt på fødslen allerede optil og give dig en køreplan for, hvordan du kan håndtere smerterne under selve fødslen.

 

Sig fra overfor de dårlige historier

Og apropos fødslen: når man sidder en større grupper kvinder sammen og du bliver spurgt om hvilke tanker du gør dig om fødslen – f.eks. startes en samtale ofte med “hvor skal du føde?/er du spændt på fødslen?” eller lignende.

Der går derefter med garanti ikke ret længe før den første dame i forsamlingen indleder en fortælling om en total katastrofefødsel hendes søsters venindes kusines havde.

Der er det helt OK på en høflig måde at sige “Jeg ved godt, at du sikkert vil fortælle mig dette i den bedste mening, men jeg vil helst ikke høre om negative fødselsoplevelser/amning der er gået helt galt/etc. Det håber jeg, at du vil respektere”. Luk af for alle de negative tanker og bekymringer den slags potentielt kan sætte i gang i dit hoved. Der er nærmest ingen sandsynlighed for, at du på nogen måde skal opleve det samme, men det kan resultere i et unødigt fokus på alt det der kan gå skævt.

Igen: Tro på at du får den mest fantastiske fødsel! Det er det sikreste “mind set” at gå ind til en fødsel med. Lad være med at fylde dit hoved med tanker om “hvad nu hvis…”. Det danner frygt og blokeringer i kroppen og hovedet på en kvinde der snart skal føde. Det er på ingen måder gavnligt.

 

Indse og anerkend at dine venskaber kommer til at forandre sig

Især hvis du er den første i din venindegruppe/omgangskreds, der bliver mor. Det kan være utroligt svært at erkende og acceptere, men ens venskaber kommer til at forandre sig og venindegruppen vil blive reduceret kraftigt.

Og det er ikke fordi, at der er noget i vejen med hverken dem eller dig, men pludselig finder du ud af, at det du havde til fælles med flere af dem var besøg i fitnesscenteret og byture. Og så stopper de venskaber.

Det er noget der er helt naturligt i min optik. Eller som jeg hvert fald er kommet frem til er helt normalt. I nogle venskaber har man et fællesskab i forhold til noget en del af sit liv og pludselig er grundlaget der ikke længere for det fællesskab. Og så forsvinder venskabet. Det er min erfaring, at det vil man opleve meget i løbet af det første halve år som mor. At mange falder fra.

Du får rigeligt at se til som mor, og man skal naturligvis også huske fortsat at pleje sine venskaber, men der er bare ikke længere tid til flere ugentlige cafébesøg for at diskutere løst og fast. Så for de veninder, som man fortsat har en nær tilknytning til, handler det måske også om at finde nye måder at ses på.

Jeg ville så gerne have forberedt mig selv på, at de veninder og bekendte, der havde aller mest travlt med at komme og se min baby i starten, de var også dem der faldt fra hurtigst. For nogens vedkommende blev det endda kun til det ene barselsbesøg. For når baby er 2 mdr. gammel og i tigerspring og en lorteble afbryder en venindeshoppetur og du ikke ligeså engageret som tidligere kan følge med i din singlevenindes datingliv på tinder og diskutere forrige uges flirt med hende, fordi du skal håndtere en grædende baby, ja, så er der bare nogle, der falder fra.

Fordi I er markant forskellige steder i livet nu.

Jeg ville gerne kunne have fortalt mig selv, at jeg ikke skulle bruge tid og energi på at engagere mig i 10 tætte venskaber, men at når man bliver mor og “rigtig voksen”, så har man måske kun 2-3 stykker af dem. Og det er godt nok.

 

Find din måde at være mor på

Følg din mavefornemmelse og logik for, hvad der er det rigtige for dig og for dit barn. Du vil møde 10.000-vis af (velmenende men trættende) mere eller mindre gode råd. Noget giver muligvis mening at lytte til, men der er også rigtig meget, hvor man egentlig bare skal gøre sine egne erfaringer

Man kan ikke slå en guide til spædbørn op i en bog. Alle børn er forskellige og du er den der kender dit barn selv – som kender jeres rutiner, hvad der fungerer og hvad der føles og er rigtigt for jer.

Personligt ville jeg gerne have lyttet mindre til f.eks. sundhedsplejerskens råd om at starte op på grød præcis, når Isak fyldte 4 mdr. Amningen kørte jo og han tog på som han skulle, og jeg følte egentlig at det ikke var tid til grød endnu. Alligevel gik jeg med på at fylde ham med vælling og majsgrød fra hans 4 måneders fødselsdag, for det stod jo i alle pjecerne og på nettet. Med det resultat at jeg pludselig måtte til at fylde afføringsmiddel på ham, fordi hans system egentlig slet ikke var klar til rigtig mad endnu.

Mit barn skulle jo HVERT FALD ikke være bagefter på nogen måde. Hvilket bringer mig videre til sidste punkt.

 

Slap af i dig selv og dit barns udvikling – drop konkurrencen

Ikke længe efter fødslen starter fokus på – både fra omgangskredsen og mødregruppen – hvad dit barn kan og hvornår det er ‘normalt’ at kunne det ene og det andet. Kan han løfte hovedet? Kan han trille om på siden? Kan han spise grød? Kan han kravle? Gå? Bruge en ske? Kan han tælle til tre på engelsk?

Jeg lærte ret hurtigt at acceptere at mit barn ikke gad forsøge at gå før han var 16-17 mdr. Han kravlede. Og det var bestemt ikke fordi, der var noget galt med ham. Han var bare VIRKELIG god til at kravle. Og hurtig. Det fungerede for ham.

Jeg nåede dog alligevel at blive pænt stresset over hende i mødregruppen, der hver uge skulle fortælle hvor hurtigt det gik hos hendes lille Karen Ophelia, der helt var sprunget over fasen med at kravle og nu gik som 11 måneder gammel (til gengæld var vidunderbarnet så den sidste til at smide bleen i gruppen..).

Jeg ville gerne have vidst, at børns udvikling er forskellig, og at hvis jeg slappede af og stimulerede mit barn og var der for ham, så skulle det nok gå.

Med alt det vil jeg tage en dyb indånding her anden gang og sige til mig selv: det skal du ikke bekymre dig det mindste om.

 

Billederne i dette indlæg er taget af Kamilla Tønder, Moments When Time Stood Still

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cookies m. peanuts og chokoladestykker