Guide til koldthævede boller

Rabarbersæson

Hvis du er haveejer og er så heldig at have et rabarberbed, så er det – afhængig af sort – nu du kan begynde at høste af de lækre lyserøde stængler.

Rabarber har store vifteformede – næsten kålagtige – blade og lange sprøde stængler med varierende rød farve.

Smagen tangerer mellem sød og syrlighed (og en vis grad af bitterhed) afhængig af sort. Det er derfor en god idé at have flere sorter, så man kan mixe dem med hinanden, når man går i køkkenet med sine rabarber.

Selv har jeg jordbær- og vinrabarber.

Dyrkning af rabarber

Rabarber er en hårdfør plante og passer perfekt til det nordiske klima vi har i Danmark. Når du først har rabarber stående i haven er der ikke så meget du skal gøre. De trives i sol og halvskygge og kan godt lide en fugtig og næringsrig jord. Jeg giver dem lidt kompost eller jordforbedring i det helt tidlige forår. Jeg anbefaler denne jordforbedring fra Champost, som jeg også giver mine højbede og fordeler under mine bærbuske hvert forår og efterår. De skal ikke klippes ned om efteråret, men bare have lov at stå og tørre ind.

Rabarberplanten passer sig selv og er virkelig en “overlever” har jeg måtte konstatere. Da vi flyttede ind var der fyldt med rabarber langs drivhuset, og jeg ville egentlig have flyttet dem andetsteds – hvilket jeg også forsøgte. Min mand såede endda græs over, hvor de havde været, da jeg det første efterår gravede dem fri. Men de ville ikke sådan væk. De piblede frem det næste forår.. og så samlede jeg altså alle rabarber der igen og afgrænsede dem med lavt pilehegn.

Man skal ikke gøre så meget for sine rabarber. Man kan høste så længe der er stængler, men skal dog være opmærksom på at syreindholdet i planten stiger jo længere ind i sæsonen man kommer (mere om det nedenfor).

Du høster dine rabarber ved at tage fat om stænglerne enkeltvis nederst på planten og “trække” dem fri med et lille vrid, så de knækker af ved jorden. Så skyder rabarberne igen og igen.

Vitaminer og nærmest ingen sukker

Rabarber har et højt indhold af især A- og C-vitamin og indeholder desuden mange fibre.

Den har et meget lavt sukkerindhold, men ofte tilsætter vi jo en del sukker sammen med vores rabarber – f.eks. når de koges til grød, saft, marmelade eller kompot.

Det skal du vide

Bladene på rabarber er ikke spiseegnede – kun stænglerne.

Rabarber har et forholdsvist højt syreindhold af såkaldt oxalsyre. Hvis du indtager rabarber i meget meget store mængder kan det give ondt i maven. Læs HER hvor det ligeledes fremhæves at man IKKE skal spise bladene. Syren i rabarber kan også fornemmes som belægning på tænderne (der dog forsvinder igen..) – en sådan lidt ru fornemmelse hvis du f.eks. har drukket meget rabarbersaft, hvor syren ikke har været neutraliseret.

Kalk neutraliserer syreindholdet i rabarber. Ofte spiser vi rabarber som kompot ovenpå yoghurt eller flødeis, rabarbertærte med en klat creme fraiche eller rabarbergrød med fløde. Her vil kalken fra mælkeprodukterne langt rigeligt neutralisere syren.

Hvis du f.eks. laver rabarbersaft kan du med fordel tilsætte nonoxal som neutraliserer syren, men der er ret forskelligt syn på, hvorvidt det overhovedet er nødvendigt at gøre noget aktivt for at neutralisere syreindholdet i rabarber. Læs f.eks. HER.

Yoghurt med rabarberkompot og knas – en sommerfavorit hos os!

 

Mange anvendelsesmuligheder

Rabarber er lækkert både i saft, marmelade/kompot, is eller bagværk.

Prøv f.eks. mine opskrifter på bl.a, rabarberkompot og rabarber-makrontærte som du finder ved at klikke herunder.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guide til koldthævede boller