Rabarbersæson

Laksefrikadeller med brasede kartofler, ærter og remoulade

Fisk er sundt! Og med fiskefrikadeller får du børnevenlig fisk på menuen som ovenikøbet er særdeles nem og hurtig hverdagsmad, hvis du skyder genvej og køber en færdig fiskefars. Dellerne serveres med en god remoulade, brasede kartofler, ærter, et par skiver rugbrød og smør.

Opskrift til 2 voksne og 2 børn

Arbejdstid: 30 minutter

 

Ingredienser:

400g laksefars (min favorit er den fra Havfrisk – forhandles i netto og Føtex)

500g kartofler (bage eller spisekartofler)

200g fine ærter (frost)

6 skiver rugbrød

Remoulade

Et par skiver øko citron

Evt. frisk dild

Smør til stegning

 

Sådan gør du: 

Skræl kartoflerne og skær dem i små tern (størrelse med en terning).

Kom dem i en gryde og dæk med friskkogt vand fra elkedel og kog dem på komfuret i 4 minutter. Hæld straks det varme vand fra og lad dem stå i gryden.

Varm to pander op – smelt 1 spsk smør på den til fiskefrikadellerne og 2 spsk smør på den til kartoflerne. Kom kartoflerne på panden og steg dem ved medium varme imens du jævnligt vender i dem. De skal brunes på alle sider og må gerne stå og hygge sig på panden. Giv dem lidt salt.

Imens former du fiskefrikadellerne med en spiseske og placerer dem på den anden pande. Vend dem når de bliver gyldne. Når de er gyldne på begge sider skrues helt ned for varmen og dellerne får lov at stå og få eftervarmen.

Kog en kedel vand og hæld over ærterne så de tæer. Hæld vandet fra igen.

Server fiskefrikadellerne, de brasede kartofler og ærterne med rugbrød, smør og remoulade til. Læg gerne lidt friske skiver citron ovenpå fiskefrikadellerne og pynt med rigeligt frisk dild.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rabarbersæson