Indretning: De forskellige rum i vores hus

Melonsorbet med parmaskinke

De fleste kender sikkert til hvor lækkert det er at spise et stykke saftigt melon rullet ind i en god parmaskinke. Med denne nemme opskrift kan du tage den velkendte klassiker til et nyt niveau ved at servere den skønneste melonsorbet med salt parmaskinke på toppen.

Den perfekte sommerlige forret hvis du spørger mig!

Opskrift på melonsorbet med parmaskinke (forret til 4 personer)

Arbejdstid: 15 minutter + 6 timers frysetid

 

Ingredienser

150g sukker

5 dl vand

1 melon (galia-, cantaloupe- eller honningmelon)

4 skiver god parmaskinke (halveres hvis mindre tapasportioner)

Evt. lidt frysetørret hindbær som drys

 

Sådan gør du:

Kom vand og sukker i en lille gryde og bring det i kog. Lad det koge ind til halv mængde, tag det af varmen og nedkøl.

Halver melonen og fjern kerner. Skær skallen væk, så du kun har det rene frugtkød af melonen tilbage. Skær dette i grove tern og kom det i en blender sammen med 70% af sukkerlagen (skal være nedkølet). Blend nu til en fin og jævn konsistens. Smag evt. til med en smule mere af sukkerlagen. Du kan sagtens bruge det hele, men prøv dig frem, så du ikke ender med en alt for sød sorbet. Mængden af sukkerlage du bruger afhænger af hvor sød melonen er.

Kom din sorbet i små portionsglas eller skåle og sæt dem i fryseren i minimum 6 timer.

Sorbeten tages ud 10 minutter før servering og der lægges en skive parmaskinke på hver skål.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indretning: De forskellige rum i vores hus