Ny H&M baby exclusive kollektion

1½ måned inde i start på ‘rigtig’ mad

For godt og vel halvanden måned siden skrev jeg om, at Adam snart nærmede sig de 6 mdr. og at vi derfor skulle til at starte op på fast føde. Jeg havde bevidst valgt at fuldamme ham til de 6 måneder, da jeg havde dårlige erfaringer med Isaks start på grød og mos ved 4 måneders alderen.

LÆS OGSÅ: Babys start på ‘rigtig’ mad – mine tanker og overvejelser

Det med præsentation af mad for det helt lille barn, det er noget jeg kan mærke at jeg er blevet mere rolig omkring, og så er jeg blevet bedre til at lytte til mig selv i forhold til, hvordan jeg er mor.

Det betyder først og fremmest, at jeg ikke er så nervøs ved at lade Adam spise selv som jeg var med Isak. Enhver forælders mareridt er at de små får noget galt i halsen, der sætter sig fast, men jeg har helt bestemt lært, at der er forskel på at hoste og “kløjs” lidt i maden fordi mundmotorikken er under træning og situationer hvor en madvare rent faktisk kan være farlig for barnet.

At barnet hoster lidt og får noget en smule forkert ned gør ikke noget. Bare det ikke er så stort og hårdt, at det kan sætte sig fast. Og der er stor forskel på de to situationer. Alt det jeg serverer for Adam og som han håndterer selv eller mades med, det kan ikke lukke luftvejene af. Det er blødt/eftergiven og skåret kantet. Det farlige er hårde runde ting som et stykke rå gulerod, en hel vindrue/blåbær eller bolsjer og pebernødder. Det får han bestemt ikke. Men jeg er ikke bange for at lade ham udforske maden selv og prøve sig frem med den. Jeg holder øje med, at han ikke får alt for meget indenbords på en gang og er lige ved siden af ham under hele måltidet. Det er rart som mor at kunne mærke den ro her 2. gang. Og grunden til at han har fået lov til at få maden i hænderne med det samme, er også fordi jeg er blevet bedre til at lytte til mig selv. Jeg tillod mig at fuldamme til 6 mdr. og så besluttede jeg også, at jeg ikke 100% ville køre den klassiske grødrutine til alle måltider med ham. Det jeg gør er vel en slags “BLW light”.

Da jeg skrev indlægget, som jeg linker til ovenfor, var det langt hen ad vejen min tanke, at han bare skulle have “alt vores mad”. Altså det der bliver kaldt BLW.

Jeg er endt med en kombination. hvor der er lidt af begge dele. Simpelthen fordi det giver mening for mig og os.

Jeg synes grød er rigtig praktisk om morgenen. Det ligger en god bund og mætter, og så er det bare ikke nemt at give ham yoghurt, cornflakes, grovboller eller knækbrød de dage vi andre spiser det. Og så er der faktisk en del dage hvor vi også spiser grød. Så det består Adams morgenmåltid af. Jeg forsøger at variere mellem boghvede, havregryn og hirse og så serverer jeg med forskellige slags frugt og bærmos som topping.

Hirsegrød med en klat hjemmelavet æblemos ovenpå. Det er en succes!

Til frokost får han en tallerken med forskellige ting han selv kan udforske og styre. Jeg har fundet ud af, at det er et rigtigt godt tidspunkt for ham at skulle sidde med det. Det er hyggeligt at han har den stund sammen med Isak, og så er han bare i godt humør på det tidspunkt af dagen. Han er ikke oversulten og han er ikke alt for træt (selvom middagsluren nærmer sig).

Til aftensmad får han det af vores mad, der giver mening. F.eks. en kødbolle, pasta, lidt lasagne, gryderet eller hvad det måtte være. Jeg supplerer dog for det meste også med mos, som jeg har lavet på forhånd og kan tage op fra fryseren.

 

Det tog lidt tid at nå hertil 

Det var rigtigt svært at få Adam til at spise i starten. Han var som sådan OK interesseret i det, men det var ikke meget der røg ned. Madstykker spyttede han ud, så de rendte ned ad hagen på ham og endte i hagesmækken og grød og mos var meget det samme. Sådan kørte det de første 3-4 ugers tid og jeg var lige ved at blive lidt frustreret. Han ammede stadig rigtigt meget (og så er han jo en stor basse med rigeligt depoter at tage af..), så jeg var ikke nervøs for ham. Jeg var bare lidt træt af at mad ikke lige var noget han kørte ind. Jeg havde jo trods alt ikke tænkt mig at fuldamme for evigt! Men lige pludselig skete der noget fra den ene dag til den anden. Hans nysgerrighed og glæde ved maden foran ham blev ligesom tændt og jeg skal da love for, at han har indhentet det forsømte de seneste 2-3 uger. Han spiser med stort velbehag, udforsker maden og der bliver kørt nogle solide portioner mad ned. Jeg kan virkelig mærke, at der har været et “vindue”, hvor den her verden med mad var noget han blev klar til.

Jeg ammer dog stadigt rigtigt meget. Vel 5-6 gange om dagen. Da jeg ikke serverer MME for ham i kop til måltiderne, men vand, så er det vel også fint tænker jeg.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny H&M baby exclusive kollektion