
En god klat æblemos er smagfuld og delikat og den perfekte topping ovenpå babys grød.
Og så er det ovenikøbet super nemt selv at lave og kan med fordel nedfryses i mindre portioner.

Opskrift på æblemos til baby (+ 4 mdr.) – nok til 10 portioner, hvor en portion er ca. 1 spsk.
Arbejdstid: 20 minutter
Ingredienser
3 æbler – skrællet, befriet for kernehus og skåret i mindre tern
2 dl vand
1 tsk vaniljepulver (eller vaniljesukker som dog indeholder en smule sukker)
Sådan gør du:
Kom æbletern, vand og vaniljepulver/vaniljesukker i en tykbundet lille gryde og bring i kog. Skru ned og lad æblerne småsimre til de er møre og bløde og der i bunden af gryden kun er 1/4 af væsken tilbage.
Tag gryden af varmen.
Blend til en fin mos direkte i gryden med en stavblender.
Kom i mindre beholdere og frys straks.


Hvor lang tid kan det holde sig i fryseren? 🙂
Sundhedsstyrelsen anbefaler at mad til babyer kun fryses i 1 måned 🙂
Er det også fint at lave uden Vanillesukker i? Når nu det er til en baby på 5 måneder.
Det er det helt bestemt. Du kan komme ren vanilje i (skrabe fra en vaniljestang) eller vaniljepulver (uden sukker – urtekram har en jeg engang har købt). Men baby har så fine smagsløg, at æble alene smager af meget for dem 🙂
Hvilke små bøtter fryser du mosen ned i?
Hej Johanna
Sistema har nogle små runde bøtter, der er perfekte til at fryse portioner af mos ned i.
De kan gå i opvasker, fryser og mikrobølgeovn.
Sistema Mini Bites hedder de.
KH. Theresa
Hvor længe kan det holde sig på kl? 🙂
2-3 døgn hvis det straks kommer på køl. Du kan også konservere det ved at komme i helt rene skoldede glas med lidt atamon du skyller glasset i. Så kan det holde sig virkelig længe. Men ellers i fryseren med det 🙂