
Denne opskrift giver den lækreste grød med mild tropisk frugtsmag og en jævn konsistens, da grøden blendes.
Server den som den er for det helt lille barn der lige er begyndt på skemad (fra 4 mdr.) og top med frisk frugt eller kokosdrys og ekstra frugtmos til det lidt større barn (fra ca. 9 mdr.).
Jeg har her rørt en smule mango-smoothie i grøden og toppet med banan, tørret papaya og kokos.
For flere gode opskrifter til de mindste og hverdagsinspiration følg mig på Instagram (KLIK HER).


Opskrift på mango-havregrød (4-5 dl færdig grød)
Anbefalet alder: Fra 4 mdr.
Arbejdstid: 15 minutter
Ingredienser
2 dl finvalsede havregryn
1 dl mangotern uden skind
4 dl vand
Sådan gør du:
Kom alle ingredienser i en lille gryde og bring i kog ved medium varme. Rør jævnligt i gryden og godt mod bunden af den.
Når grøden tykner skrues der helt ned. Hvis grøden bliver for tyk i konsistensen til dit barn kan du altid tilsætte mere vand eller evt. MME/MM, hvis du ønsker det i grøden.
Når passende konsistens er opnået tages gryden af varmen og den blendes med en stavblender til mangoen er most.
Tips! Husk at tilsætte 1 tsk fedtstof til dit barns portion af grøden.
Opbevaring: Grøden kan opbevares i køleskab op til 3 døgn eller fryses.





Må man bruge mango fra frost ?
Virkelig god opskrift! Jeg har lige lavet grøden til min datter, og da jeg så først selv skulle smage på den, opdagede jeg, at den smager vildt godt 😅 så den skal vi da begge have en gang imellem 😍😊
Hej Melissa
Tusind tak for din feedback på denne opskrift.
Dejligt I kan lide den 🙂
KH Theresa
Hvad har toppet grøden med her, udover banan?
Hej Anna
Der er mangomos og bittestykker tørret papaya/ananas ovenpå 🙂 Jeg har bare hakket tørret papaya og ananas fint.
Kan man bruge halv vand og halv kokosmælk? 😊
Hej Nina
Det har jeg ikke lige prøvet, men tænker da lidt kokosmælk i kan give et ekstra pift til smagen, så prøv endelig 🙂
Kan man bruge mango fra Frost?
Det kan du hvertfald. Jeg bruger selv mangotern fra frost 🙂