
Torskerognsmousse er nemmere at smøre på brødet til det lille barn, og da torskerognen fortyndes med creme fraiche nedsættes portionens saltindhold også.
Og så laves den ganske nemt på få minutter.
For flere gode opskrifter til de mindste og hverdagsinspiration følg mig på Instagram (KLIK HER).


Opskrift på torskerognsmousse (1 lille glas, ca. 200ml)
Arbejdstid: 5 minutter
Anbefalet alder: Fra 6 mdr.
Ingredienser
100g torskerogn
2 spsk creme fraiche 38%
Sådan gør du:
Mos torskerognen grundigt med en gaffel så den bliver fin i konsistensen.
Tilsæt cremefraiche og rør grundigt sammen.
Kom på glas med tætsluttende låg.
HOLDBARHED: 2 døgn i køleskab.





Kunne man blande det med andet, som ikke indeholder mælk? Min søn har mælkeallergi. Elsker dine opskrifter!
Hej Theresa,
Har du erfaring med hvad der virker bedst; Amanda eller Officer eller måske noget helt tredje?
Knuz
Smart at gøre det mere smørbart, så det kan komme på brødet 🙂 Men opskriften er vel fra +9 mdr.? Da babyer først må få mejeriprodukter fra 9 mdr. 🙂
Hej Thea
Småbørn må få familiens mad fra 6 mdr. og dermed også mælkeprodukter i madlavning.
Fra 9 mdr. er det anbefalingen at man desuden kan begynde at introducere visse typer yoghurt/surmælksprodukter i ren form startende med ½ dl om dagen fra barnet er 9 mdr. og stigende til 1 dl om dagen ved 12 mdr. Det kan være en lille portion yoghurt med frugtmos eller lign. Der må altså gerne være mælkeprodukter i maden fra de 6 mdr.
Hej Theresa.
Hvad gør du med resten af dåsen med torskerogn? Hvis det kun kan holde 2 døgn er det svært at nå at bruge det hele 😬
Hej Cecilie
Ja det er lidt irriterende at torskerogn kun kan holde sig 2 døgn, når det er åbent. Jeg laver netop torskerognsmousse til Adam af ½ dåse og resten af dåsen spiser Isak på rugbrød til frokost.