
Den lækreste smoothie m. dessertagtig smag af ananas og kokos, som for os voksne nok leder tankerne hen på pina colada. Oplagt at have med på farten eller til den lille sult derhjemme.
Den friske og frugtagtige smag gør, at mine børn altid kan spise de her, også selvom sommervarme, tandfrembrud eller sygdom gør at de ikke måtte have den store spiselyst.
For flere gode opskrifter til de mindste og hverdagsinspiration følg mig på Instagram (KLIK HER).


Opskrift på grødsmoothie m. piña colada smag (5 x 100 ml smoothie)
Arbejdstid: 15 minutter
Anbefalet alder: Fra 6 mdr.
Ingredienser
175g ananastern
5 dl vand
1½ dl havregryn
1 dl kokosmælk (fra dåse)
Sådan gør du:
Kom ananas og vand i en lille gryde og bring i kog. Kog 1 minut og tag gryden af varmen. Hæld 1,75 dl kogevand fra i en skål (det skal du bruge om lidt). Resten af vandet kasseres.
I gryden blendes ananas, havregryn og de 1,75 dl kogevand med en stavblender til en jævn og ensartet konsistens. Tilsæt kokosmælken og rør den grundigt ud.
Fordel i genanvendelige smoothieposer og kom straks i køleskab.
Holdbarhed i køleskab: 3-4 døgn


Hej, hvad er det, der gør, at de ikke er fryseegnede? 😊
Det er fordi der er risiko for de kan skille – især med olie i. Det kan man dog udelade.
Der er ingen fødevarermæssig eller sundhedsrisiko ved at fryse dem og herefter spise dem 🙂
Hej, måske jeg er blind men. Hvornår skal man tilsætte kokosmælken?
Hej Camilla
Den var lige smuttet for mig i fremgangsmåden. Det er tilføjet nu 🙂