4 x madpakker (teenager/voksen)

Grødsmoothie m. skovbær og banan (+4 mdr.)

Denne opskrift giver en lækker cremet og mættende grødsmoothie m. smag af skovbær og banan. Grøddelen består af havregryn, der blendes fint med sammen med frugten, og derfor har en helt blød konsistens og dejlig mild smag.

Perfekt som mellemmåltid eller på tur.

POSERNE jeg bruger her er genanvendelige klemmeposer af mærket Doodlebags som bl.a. forhandles hos Babysam (KLIK HER).

For flere gode opskrifter til de mindste og hverdagsinspiration følg mig på Instagram (KLIK HER).

Opskrift på grødsmoothie m. skovbær og banan (5 x 100 ml smoothie)

Arbejdstid: 15 minutter

Anbefalet alder: Fra 4 mdr.

 

Ingredienser

115g blandede skovbær (gerne fra frost)

5 dl vand

2 dl havregryn

1 banan (ca. 100g)

½ tsk vaniljepulver

 

Sådan gør du:

Kom skovbær i en lille gryde og dæk dem med vand.

Bring i kog, og kog bærrene 2 minutter og tag gryden af varmen.

Hæld 4,25 dl af kogevandet fra i en kande eller skål. Det skal du bruge om lidt. Resten kasseres.

I gryden tilsætter du havregryn og banan, og blender skovbær, banan og havre grundigt sammen med en stavblender. Konsistensen skal være helt fin og uden klumper eller store stykker havre.

Tilsæt herefter de 4,25 dl kogevand samt vanilje og rør det ud i grødmosen, så konsistensen bliver helt ensartet.

Smoothien er tynd i konsistensen. Det skal den være, da den tykner en smule, når den køler af.

Fordel i genanvendelige smoothieposer og kom straks i køleskab.

Holdbarhed i køleskab: 3-4 døgn

4 kommentarer

  • Annemari Øllgaard Kjær

    Jeg tænkte på om man kan putte en smule atamon i smoothien for at øge holdbarheden, ligesom når man sylter?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Kan den fryses og varmes op igen hvis man fx fryser den ned i små bøtter og så varmer op og spiser det lunt? Eller er det kun som smoothie – altså koldt – den kan spises?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Kan grøden evt fryses?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forstadsmor

      Hej Camilla
      Grød har stor risiko for at skille ved frysning og derfor anbefaler jeg ikke frysning når det er i poser, hvor indholdet ikke varmes op og kan røres rundt/sammen på ny.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

4 x madpakker (teenager/voksen)